Svensk rekordmarked i vente i 2014

Der er fart på det svenske vindmøllemarked i øjeblikket, og næste år tegner til at blive et nyt rekordår med 900 megawatt i nyinstalleret kapacitet.
Det forudser den svenske vindmølleforening Svensk Vindenergi.
I perioden 2014-16 venter foreningen, at der i Sverige vil blive opsat samlet 2300 megawatt ny vindenergikapacitet. For 2013 estimeres et marked på 800 megawatt, hvilket vil være en lille nedgang fra rekordåret 2012, da der blev opsat vindmøller med en kapacitet på 850 megawatt.
"Vi regner med, at vindkraften i Sverige kommer til at fortsætte med at udbygges med en produktionskapacitet modsvarende 2 terawatt-timer per år til og med 2016. Hvordan udviklingen derefter arter sig kommer helt an på, om der gennemføres de nødvendige justeringer i elcertifikationssystemet ved næste inspektion," siger Mattias Wondollek, analytiker hos Svensk Vindenergi i en meddelelse.
GE Energy jagter danske leverandører
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her
Ved udgangen af 2013 ventes den akkumulerede installerede vindmøllekapacitet i Sverige at have nået 4538 megawatt, hvilket estimeres at kunne generere en årsproduktion på 10,8 terawatt-timer.
Vestas har hidtil været den dominerende vindmølleleverandør til det svenske marked. Ved udgangen af juni 2013 havde den danske producent leveret samlet 2090 megawatt til Sverige.
/ritzau/FINANS