Goldwind i stor fremgang
Goldwinds omsætning steg 57 pct. i kvartalet til 3,87 mia. yuan (3,43 mia. kr.), og det gav et gevaldigt løft i indtjeningen. På bundlinjen var der nemlig et nettooverskud på henholdsvis 95,3 og 70,34 mio. yuan før og efter særlige poster. Det svarede til en næsten femdobling i forhold til tredje kvartal af 2012.
Goldwinds ordrebog over faste og ubetingede bestillinger stod ved slutningen af september på 4205 MW, hvoraf lang størstedelen bestod af ordrer på Goldwinds 1,5 MW-mølle. Kun 152 MW af ordrerne gjaldt projekter uden for Kinas grænser.
Meget større overskud
For hele 2013 venter Goldwind at nettooverskuddet vil vokse 150-200 pct. til mellem 383 og 459 mio. yuan - svarende til 340 til 407 mio. kr.
Goldwind var i 2012 verdens syvendestørste vindmølleproducent med en markedsandel på 6 pct. ifølge tal fra BTM Consult. Selskabet har de seneste år givet baghjul til den tidligere nr. 1 i Kina, Sinovel, efter sidstnævntes problemer med blandt andet en retssag om patentbrud og fejl i regnskaberne.
Relaterede artikler:
Goldwind blåstemplet i USA
For abonnenter