Sinovel mere end fordoblede underskuddet

Den problemramte kinesiske vindmølleproducent Sinovel fortsætter med at sende skuffende nyheder på banen.
AF RITZAU FINANS

Den problemramte kinesiske vindmølleproducent Sinovel fortsætter med at sende skuffende nyheder på banen. I sit regnskab for årets først ni måneder steg Sinovels underskud til 699 mio. yuan (621 mio. kr.) fra 269 mio. yuan (239 mio. kr.) i de første ni måneder af 2012. Det skriver Bloomberg News.

Store likviditetsproblemer ved vindmøllesalg i Kina

Omsætningen var også i frit fald, da den dykkede 45 pct. til 2,01 mia. yuan (1,79 mia. kr.), og samtidig måtte selskabet øge sine nedskrivninger på tilgodehavender hos kunderne.

"Kunderne forsinkede betalinger, hvilket øgede nedskrivninger for dårlig gæld og finansposter," lyder det blandt andet fra Sinovel ifølge Bloomberg News.

Sinovel med stort underskud

Sinovel har været blandt de hårdest ramte selskaber under opbremsningen på det kinesiske vindmøllemarked over de senere år. Samtidig har selskabet døjet med troværdighedsproblemer, efter at det måtte genindsende sine regnskaber for 2011 på grund af regnefejl.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også