Amerikansk topchef dropper Goldwind til fordel for sol
Goldwind skal på jagt efter en ny chef for selskabets amerikanske division, efter topchef Tim Rosenweig har meddelt, at han forlader selskabet.
Det skriver WindPowerMonthly, som fortæller, at den amerikanske vindchef, der netop har færddiggjort en tre-årig kontrakt hos Goldwind, nu skal lede amerikanske SolarReserve.
Fransk industrikæmpe kasserer vind-topchef
Her er chefen for Vestas-Mitsubishi samarbejdet
Trods fravalget af Goldwind holder selskabet ikke tilbage med superlativerne.
"Tim blev hyret til en tre-årig kontrakt med Goldwind, som han udfylde med enestående resultater. Han har valgt en ny retning som medlem af direktionen i et solselskab," skriver Goldwind ifølge WindPowerMonthly.
Før udnævnelsen i 2010 som USA-chef var Rosenweig med til at stifte UPC Wind, der senere blev til First Wind. Før det havde han højtstående stillinger i en investeringsfond og hos General Electric Capital Services Group i Hong Kong.
Siden ankomsten har Goldwind opført sine første projekter over 100MW i USA og udviklet sin forretning i Latinamerika, skriver mediet.