LM vil producere vinger i Sydafrika

Den danske vingeproducent vender næsen mod Sydafrika og kigger efter mulige steder til at oprette en fabrik med op til 300 ansatte.
Foto: LM Wind power
Foto: LM Wind power

På Sydafrikas kyst på en strækning mellem Cape Town og Port Elizabeth vil danske LM Wind Power oprette en fabrik til produktion af vinger.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse, som fortæller, at selskabet er ved at lede efter et passende sted at placere fabrikken.

Fabrikken vil ligne de fabrikker, som LM Wind Power har i USA, Polen, Kina og Brasilien og have op til 300 ansatte, når der er oppe og køre.

LM Wind Power med underskud

Det sydafrikanske vindmøllemarked er et af de mest interessante for øjeblikket, og regeringen har indikeret, at landet vil opsætte 5-600 MW vindkraft om året over de næste to årtier.

For at få kontrakterne på møllerne, kræver det dog lokalproduktion, hvilket er grunden til, at den danske vingeproducent rykker sydpå, forklarer Søren Høffer, direktør for salg og marketing i LM Wind Power, i en pressemeddelelse:

"Udviklingen i Sydafrika kombineret med de øgede local content-krav har potentialet til at drive udviklingen af en lokal vindenergi supply chain, som kan i sidste ende kan lede til at Sydafrika bliver produktions-hub for hele eller dele af det afrikanske kontinent," udtaler han.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Den nye fabrik er en del af en aftale fra 2011 mellem selskabet og den sydafrikanske investeringsfond Industrial Development Corporation (IDC) om sammen at stable en fabrik på benene med det formål at "reducere omkostningerne til vindturbinefabrikanter, gøre vindkraft mere konkurrencedygtig og skabe lokale job." LM Wind Power skriver, at selskabet nu har fået bekræftet interessen fra kunder og vil nu tage næste skridt i processen.

Foruden LM Wind Power har også den danske mølleproducent Vestas et godt øje på Sydafrika. Selskabet er således løbet med flere store ordrer til landet i 2013.

Vestas har ramt sydafrikansk guldåre

LM Wind Power: Eminent grundlag for at sælge møller i Brasilien

LM Wind Power vækster i Indien

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også