Dom øger erstatning for vindmøller

En spritny dom fra Vestre Landsret betyder, at vindmølleejere fremover må forvente at punge mere ud i erstatning til boligejere, der påvirkes opstillede vindmøller.
Sagen omhandler to boligejere i nærheden af Ringkøbing, som valgte at anlægge sag til byretten, fordi de ikke var tilfredse med vurdering fra Taksationsmyndigheden.
Taksationsmyndigheden havde ved hjælp af konstrueret billedemateriale - de 11 møller var endnu ikke opstillet - vurderet et værditab på henholdsvis 100.000 kr. og 200.000 kr. for de to ejendomme, som var vurderet til 1.595.000 og 5.000.000 mio. kr.
Tre husstande bag halvdelen af landets vindmølle-klager
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her
Anker byrettens dom
Ejeren af den billigste ejendom krævede i byretten en erstatning på i alt 300.000 kr., en tredobling fra 100.000 kr., mens ejeren af den dyrere ejendom krævede beløbet forhøjet med 320.000 kr. til i alt 520.000 kr. Ejeren af de 11 vindmøller afviste at forhøje erstatningen.
Byretten vurderede, på baggrund af syn og skøn af de 11 nu opstillede møller, at øge erstatningen med henholdsvis 150.000 og 100.000 kr. Det betød, at ejeren af den billigste ejendom skulle have 250.000 kr. og ejeren af dyre ejendom 300.000 kr.
Tre husstande bag halvdelen af landets vindmølle-klager
Den dom ankede vindmølleejeren til Landsretten, som imidlertid valgte at følge byrettens dom. En lille sejr for vindmølleejeren var, at ejeren af den dyre ejendom forgæves forsøgte at få landsretten til at forhøje erstatningen fra 100.000 til de 230.000 kr., som byretten også havde afvist.
Udtalelserne fra både by- og landsret betyder, at det materiale Taksationsmyndigheden lagde til grund for vurderingen af erstatningen, ikke giver et retvisende indtryk af de gener, møllerne giver boligejerne.
Ifølge Ritzau handler sagerne om en vindmøllepark i Lem Kær ved Ringkøbing i Vestjylland, der blev sat i drift i 2012. Mediet skriver, at vindmølleeksperter vurderer, at afgørelsen vil få betydning for hundredvis af sager om gener fra danske vindmølleparker.