Gamesa: Kun plads til tre-fire producenter i Brasilien

Der er langt fra plads til alle de producenter, der i øjeblikket er aktive i Brasilien, lyder det fra Gamesa.
/ritzau/FINANS

Spanske Gamesa, en af Vestas' konkurrenter i vindmøllebranchen, tror på et snarligt udskillelsesløb på det brasilianske marked. Det fortæller producentens chef i landet, Edgard Corrochano, til branchemediet Recharge.

"Med et marked på 2 gigawatt om året, ville det mest logiske udfald være, at tre eller fire - sandsynligvis tre - producenter bliver i markedet, og vi bliver en af dem," siger Gamesa-chefen til Recharge.

For at blive i landet er det nødvendigt med store mængder, og det har kun Gamesa og to andre mølleproducenter, siger Edgard Corrochano.

Brasilien er kendt som et udfordrende land for vindmølleindustrien, da der er høje krav til at etablere produktion i landet. Opfylder man de krav, er der til gengæld adgang til billig finansiering hos landets investeringsbank, BNDES.

Vestas har haft problemer med at opfylde de krav, og den danske producents chef i landet udtalte tidligere i år til Recharge, at der endnu ikke var truffet beslutninger om at investere i landet.

I april stod Vestas' ordrebog i Brasilien på 950 megawatt (MW) i landet, hvor den nordøstlige delstat Rio Grande do Norte stod for broderparten. De ordrer blev især høstet i 2011, men siden da har Vestas ikke offentligt annonceret en eneste ordre til landet.

Trods de strenge krav om lokal produktion spår analytikere, at Brasilien bliver et stort vækstland for vindmøllebranchen. Ifølge Make Consulting kan landet nå op på en markedsstørrelse på 14 gigawatt (GW) i 2020 i forhold til lidt over 1 GW i 2012.

Ved årsskiftet havde Vestas installeret 292 MW i landet svarende til en akkumuleret markedsandel på omkring 10 pct.

/ritzau/FINANS

LM Wind Power: Eminent grundlag for at sælge møller i Brasilien

GE udvider i Brasilien

Brasilien giver grønt lys til 9 GW vind

Vestas-rival får brasiliansk fordel

Sådan får energivirksomheder succes i Brasilien

GE vinder brasiliansk kontrakt på 377 vindmøller 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Job

Se flere jobs