Vestas påvirket af indiske valuta

Nedturen for den indiske valuta har også sat sine spor for den danske vindproducents indiske forretning.
Foto: Vestas
Foto: Vestas
RITZAU FINANS

Vestas' konkurrenceposition på det store indiske vindmøllemarked er blevet kraftigt svækket de senere måneder, efter at den indiske valuta, rupee, har oplevet en voldsom nedtur og aktuelt handles på det svageste niveau nogensinde.

Den seneste udvikling på valutamarkedet giver en relativ fordel for de lokale vindmølleproducenter, herunder for aktører som Suzlon Energy og Wind World India, som har en stor lokal produktionsbase. Vestas erkender, at nedturen for rupee kan påvirke selskabets markedsmuligheder.

"Kursen kan have en vis indflydelse, idet vi ikke producerer alt lokalt i Indien. Dermed vil prisen på nye projekter alt andet lige blive dyrere. Det gælder altså nye projekter. Hvad angår nuværende projekter får det ingen betydning, da priserne her er aftalt i euro," siger pressetalsmand Jens Velling fra Vestas til Ritzau Finans.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Alene tirsdag svækkedes rupee omkring 4 pct., hvilket var det største daglige fald for valutaen i 18 år, og i løbet af de seneste godt tre måneder er den blevet svækket med omkring 22 pct. og handels aktuelt til 90,88 rupee per euro. Medio maj skulle der blot 70,46 ruppe til en euro.

Indien kører med et enormt underskud på sin betalingsbalance, og har derfor et stort behov for at tiltrække valuta fra udenlandske investorer. De seneste uger har udenlandske investorer imidlertid stået i kø ved udgangen og solgt aktiver i indisk valuta i stor stil, hvilket har forstærket presset på rupee.

"Det er bare blevet umuligt at sætte en realistisk værdi på rupee," siger valutahandler Uday Bhatt fra UCO Bank til Reuters.

Vestas-formand: Slut med overraskelser 

Indien var i 2012 verdens fjerdestørste vindmøllemarked med installation af vindmøller med en samlet kapacitet på 2336 megawatt. Kun i USA, Kina og Tyskland blev der opstillet flere megawatt sidste år.

Konsulentfirmaet BTM Consult estimerer, at det indiske marked i år vil stige til 2500 megawatt, og frem til 2017 vil markedet stige successivt til i størrelsesordenen 4000 megawatt.

Det indiske marked er i høj grad domineret af de lokale vindmølleproducenter, hvor Suzlon Energy er størst med en markedsandel i 2012 på 34 pct. Herefter fulgte Wind World India med en andel på 25 pct., og andre indiske producenter tegnede sig for 18 pct., ifølge BTM.

Spanske Gamesa var den største udenlandske aktør med en markedsandel på 10 pct., mens GE og Vestas havde henholdsvis 5 og 4 pct. Vestas har i alt leveret 2799 megawatt til Indien, hvilket svarer til, hvad det har leveret hidtil til det danske marked, ifølge selskabets årsregnskab for 2012.

/ritzau/FINANS

LM Wind Power vækster i Indien 

Vestas tilbage i varmen hos amerikansk storbank

Et år senere: Mitsubishi stadig en fugl på taget for Vestas 

Vestas tilbage i prestigeindeks

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også