Svenskerne kender heller ikke Runevad

Det er ikke toppen af svensk erhvervsliv, Vestas har sat i spidsen for forretningen.
En spørgerunde blandt en stribe svenske Ericsson-analytikere afslører, at der er meget begrænset viden om Vestas’ nye topchef, Anders Runevad, der kvittede jobbet hos den svenske telegigant i sommer.
"Jeg kender ham ikke godt nok til at sige noget kvalificeret om ham," siger flere analytikere.
Dem, der kender eller har hørt om ham, er dog enige om, at Runevad altid har opereret en smule under radaren, fordi han ikke har befundet sig i det absolut øverste ledelseslag.
Vestas-formand: Slut med overraskelser
Vestas-formand: Stadig intet nyt om Mitsubishi
Aldrig hørt dårligt om ham
Han er hentet i anden række, lyder det samstemmende blandt de svenske Ericsson-analytikere, der kender til Anders Runevad og hans meritter.
“Jeg ved så afgjort, hvem han er. Problemet er, at han aldrig har været oppe på øverste executive niveau, og derfor møder du dem sjældent,” siger Fredrik Lithell, Ericsson-analytiker hos Handelsbanken, der dog mødte Runevad for snart ti år siden, da Runevad var Ericsson-chef for Brasilien.
“Han har ikke været frontfigur. Men han har været betroet for sine ledelsesevner, så noget må han have gjort rigtigt. Jeg har aldrig hørt noget dårligt om ham.”
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her
Et meget stort spring
Hos ABG Suncollier kender Ericsson-analytiker Per Lindberg godt til Anders Runevad og dennes exit fra Ericsson i sommer. Men noget stort navn er han ikke.
”Jeg kender navnet, og jeg ved, hvem han er, og at han forlod Ericsson i sommer. Han har været hos Ericsson længe, men han har aldrig fået en forfremmelse som denne. Det er et stort spring,” siger Per Lindberg.
Han fortæller, at nuværende Vestas-formand, Bert Nordberg, der også har en fortid hos Ericsson, havde en højere position hos telegiganten.
Anders Runevad har da også været vidt omkring uden nogensinde at ramme det allerøverste ledelseslag i Ericsson. Selskabet beskæftiger da også mere end 110.000 personer globalt - næsten syv gange så mange som Vestas.
Runevad startede i Ericsson i 1985 og har været chef for selskabets afdeling i både Singapore og Brasilien. Siden skiftede han til Sony Ericsson og den amerikanske afdeling af selskabet, førend at han i april 2010 skiftede tilbage til Ericsson og blev chef for selskabets aktiviteter i Vest- og Centraleuropa.
I den svenske storbank SEB ved den forholdsvis nyslåede Ericsson-analytiker, Andreas Joelsson, ”ikke, hvem Runevad er,” og det samme gælder Erik Paulsson, analytiker fra den svenske investerningsbank Pareto Öhman.
Har tidligere været i fokus
I Swedbank kan analytiker Håkan Wranne sagtens genkende Anders Runevads navn, men han fortæller, at det er flere år siden, at han har talt med ham.
"Det var, da han var i bestyrelsen for Sony Ericsson. Det er efterhånden nogle år siden, at han har været en person hos Ericsson, som investorer og analytikere har snakket med,” siger Håkan Wranna fra Swedbank.
Herhjemme i Jyske Bank bekræfter analytiker Robert Jakobsen billedet af et analytiker-kor, der har en meget begrænset viden om den nye Vestas-topchef.
"Jeg har muligvis set en divisionspræsentation med ham, men det er også dét," siger han.
Analytikere: Vestas har fået styr på omkostningerne
Vestas' omsætning dykker kraftigt
Leveret faldende omsætning - og salg
Den tynde informationsstrøm leder videre til spørgsmålet om, hvordan Runevad har klaret sig i sin tid som regional chef for Ericsson, der er en mastodont på den globale telekommunikations-scene.
Her oplyser Robert Jakobsen, at den nykårede topchef i sin seneste stilling som president for Central & Central Europe har leveret faldende omsætning og salg.
I 2009 udgjorde regionen, der er en af Ericssons ti områder, 11,2 pct. af den samlede omsætning. Året efter, da Anders Runevad var tiltrådt, udgjorde den 10,1 pct., mens den i 2011 var faldet yderligere til 8,8 pct. og endelig dumpede helt ned på 8,1 pct. i 2012.
Faldet er ikke et udtryk for vækst udenfor Europa, da der ifølge Jakobsen også er tale om et fald i absolutte tal.
"Det betyder ikke, at han har performet dårligt. Efterspørgslen efter gsm-udstyr har været nedadgående i regionen. Mit gæt vil være, at det samlede marked har udviklet sig negativt," siger Jyske Bank-analytikeren og uddyber.
"Det eneste man kan sige er, at Ericsson har været gennem en kraftig rationaliseringsproces, fordi markedsforholdende har været så vanskelige. Der har været stigende konkurrence fra Kina med bl.a. Huawei, så konkurrence er noget, han kender godt til".
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her
Ericsson til benet
Anders Runevad kom til Ericsson i 1985, hvor han bl.a. har haft følgende stillinger:
1996-2000: President, Ericsson Singapore
2000-2004: Vice President, salg og marketing, Ericsson Business Unit Networks
2004-2006: President, Ericsson Brasilien
2006-2010: Bestyrelsesformand og Executive Vice President, Sony Ericsson
2010-2013: President Vest- og Centraleuropa
Uddannelse: Elektroingeniør fra det teknologiske institut på Lunds Universitet, Sverige, 1984.
Relaterede artikler:
Hvad nu Ditlev Engel?
For abonnenter