Analytikere: Vestas har fået styr på omkostningerne
På trods af røde tal på bundlinjen er Vestas-analytiker hos Alm. Brand Markets, Michael Friis Jørgensen, positivt overrasket over dagens 2.-kvartalsregnskab fra Vestas.
Analytikeren hæfter sig ved, at de frie pengestrømme er blevet væsentligt forbedret, og at Vestas får lidt mere for møllerne end tidligere.
Især én ting i regnskabet viser tegn på bedring, lyder det fra Michael Friis Jørgensen; Vestas har tilsyneladende fået bedre styr på sine omkostninger.
Vestas' omsætning dykker kraftigt
Vestas leverer endelig på cash flow
“Det er det, man tager med sig i dag. På trods af en markant lavere toplinje, så kommer man egentlig ud og næsten tjener penge på EBIT-niveau,” siger analytikeren.
“Der bliver fokuseret på den negative hundlinje, men vi kigger på fire forhold; cash flow er enormt stærkt. Prisen pr. megawatt er lidt højere. Der er lille pil nedad på ordreindgangen, men man har fået styr på omkostningerne. Man ved med Vestas, at når toplinjen mangler, så ender det som et dårligt resultat, men det gør det ikke længere. Omkostningerne kommer rigtig positivt ud i det her regnskab."
Så meget tjener Ditlev Engel på sit farvel
Tjener mere pr. produceret mølle
Klaus Kehl, analytiker hos Nykredit Markets, hæfter sig især ved, at det frie cash flow lander på 200 mio. euro i kvartalet. Det har traditionelt været Vestas' hæmsko. Derudover er EBIT-resultatet som ventet på trods af en nedgang i omsætningen.
“Jeg ser det som et tegn på, at Vestas begynder at tjene mere pr. produceret mølle. Omsætningen kommer lavere ud end jeg havde ventet, men det til trods er deres EBIT stort set som ventet. Hvis man tror på, at det forstætter fremadrettet, kan indtjeningen tage et kraftigt løft, når aktivitetsniveauet også stiger," siger Klaus Kehl.
“Deres faste omkostninger falder ret kraftigt. Det havde jeg ventet, men det understøtter troen på, at de for alvor tager omkostningerne ud af virksomheden. Jeg synes faktisk, at det viser, at der er ved at komme styr på forretningen,” siger analytikeren.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch