Ny solcelle-fidus udløser store fradrag

Solcelle-sagaen fortsætter. Ifølge Berlingske sikrer danskere sig store fradrag ved at investere i solcelleanlæg i lande som Tyskland og Frankrig.
Dermed finansierer den danske stat reelt anlæggene, og det møder kritik på Christiansborg, hvor flere politikere kræver en kortlægning af omfanget.
"Det er en skattefidus, som vi bør få lukket. Vi vil tage det op med skatteministeren, om det kan være rimeligt og fornuftigt, eller om der bør gribes ind over for det," siger Per Clausen, klima- og energiordfører for Enhedslisten, til Berlingske.
Ingen blankocheck til solceller
Ydmyg jyde har tjent tykt på energiløsninger
Venstre vil også have skatteminister Holger K. Nielsen (SF) til at oplyse Folketinget om omfanget af danske skattefradrag på solcelleanlæg i udlandet. Han afviser samtidig over for avisen, at der er tale om et smuthul i loven. Skatteministeren siger dog, at han vil bede Skat følge udviklingen.
De samlede afskrivninger i år vurderes ifølge Berlingske at nærme sig 300 millioner kr. Den nye fidus består i, at solanlæggene de første år giver underskud på grund af afskrivninger. Underskuddet kan investorerne trække fra i den skattepligtige indkomst herhjemme, og dermed er anlæggene reelt finansieret af skattefradrag i Danmark, skriver Berlingske.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Relaterede artikler:
Ydmyg jyde har tjent tykt på energiløsninger
For abonnenter