Alm. Brand: Sælg Vestas-aktier

Trods en markant opjustering af Vestas-aktien, anbefaler Alm. Brand Markets investorerne at sælge nu.
Ditlev Engel har oplevet en aktieoptur af dimensioner i løbet af 2013.
Ditlev Engel har oplevet en aktieoptur af dimensioner i løbet af 2013.
AF RITZAU FINANS

Alm. Brand Markets sænker anbefalingen af Vestas til "sælg" fra tidligere "neutral". Kursmålet hæves dog til 90 kr. fra tidligere 60 kr.

"Vi forventer fortsat en positiv nyhedsstrøm, men ikke ud over, hvad der allerede er inddiskonteret i aktien. Vi anser værdisætningen for at være for anstrengt i forhold til sandsynligheden for scenarier, der kan godtgøre den nuværende kurs, indtræffer," skriver Alm. Brand Markets i en analyseopdatering.

Nordea nedjusterer Vestas

Bankens hovedscenarie indikerer en værdi på 85-90 kr. pr. aktie (2-3 års sigt).

"Vi er rimeligt på niveau med konsensus på Q2 13 nøgletallene. Mulige positive overraskelse er priser pr. MW og cash flow, mens vi forsat ser downside til indtjeningsestimaterne," tilføjer bankens analytikere.

Af kortsigtede drivere/nyhedsstrøm, som banken vurderer nu er indregnet i kursen, peges på kraftigt forbedrede pengestrømme, som banken dog noterer er skabt af salg af projekter. Derudover er short-basen mindsket, altså at der er færre, der spekulerer i et kursfald i aktien, og der har været et løft til ordreindgangen - som der altså også vurderes at være taget højde for i aktiekursen.

"Vi ser ikke USA-ordrer væsentligt løfte kursen (forventninger til ordreindgang allerede løftet). Tilbage synes kun en Mitsubishi-aftale, som kursdriver (nyhedsstrømmen). Positivt momentum i branchen giver dog ikke nogen indikationer af, at vi står over et negativt nyhedsflow," skriver Alm. Brand.

/ritzau/FINANS

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 40 dage? Klik her

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også