Presset Vestas-rival skal hente milliarder på frasalg
%2520siemens%2520vindm%25C3%25B8ller.jpg)
Den indiske vindmølleproducent Suzlon, som blandt andre konkurrerer med danske Vestas, har planer om at hente 400 mio. dollar - eller omkring 2,3 mia. danske kr. - gennem et frasalg af ikke-strategiske aktiver.
Det skriver Bloomberg News.
Suzlon, der længe har haft ondt i økonomien, meddeler ifølge nyhedsbureauet, at selskabet allerede har identificeret de aktiver, der skal skæres fra, og at planerne skrider fremad.
Vestas-konkurrent bløder fortsat
Det er dog endnu for tidligt at offentliggøre præcist hvilke aktiver, der skal sælges, fortæller Suzlon.
Det seneste regnskab viser, at Suzlon omsatte for 43,4 mia. rupees i fjerde kvartal af regnskabsåret 2012/13 - et fald fra 68,2 mia. rupees i den tilsvarende periode året før. På bundlinjen fik Suzlon-koncernen et samlet tab på 19,1 mia rupees mod et underskud på 3 mia. rupees i fjerde kvartal et år tidligere.
Suzlon ejer også tyske vindselskab REpower, som lukkede ned i Danmark i løbet af foråret.
Tysk vindselskab fyrer samtlige danske ansatte
/ritzau/FINANS