Ny stor ordre til Vestas

Ordrebogen i Vestas svulmer voldsomt i disse dage.
Vindmølleproducenten har netop annonceret modtagelsen af en endeligt bekræftet ordre fra australske Taralga Wind Farm Nominees, der har købt vindmøller for i alt 107 MW.
Det er Vestas' tredje ordre på bare to dage. I går købte et svensk selskab 99 MW, og tidligere i dag annoncerede Vestas, at et salg af 29 vindmøller til Filippinerne endelig var gået igennem. Det bringer selskabets samlede ordrehøst i 2013 op på 1.939 MW.
Dagens salg til Australien har en anslået værdi på godt 800 mio. kr. Kombineret med salgene tidligere i dag og i går løber der godt to mia. kr. ind i Vestas' pengekasse.
Vestas sælger 29 vindmøller til Filippinerne
Svenskere bestiller 33 Vestas-møller
Den australske ordre består af en kombination af tre forskellige Vestas-møller - V90-2.0 MW, V100-1.8 MW and V90-3.0 MW - som skal leveres i andet halvår af i år.
Med ordren følger en femårig servicekontrakt.
Vestas oplyser, at selskabet med ordren har rundet 1.832 MW fra 1. januar 2013. Det er positivt set i lyset af, at første kvartal, som traditionelt er magert, endte på beskedne 644 MW.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch