GE vinder stor ordre i Australien
Vestas-konkurrenten General Electric er løbet med en ordre på 113 megawatt til det australske vindmølleprojekt Boco Rock, som koster 350 mio. australske dollar at opføre. Selve møllekontrakten er ledsaget en 10-årige serviceaftale til en værdi af 50 mio. kr., skriver GE på sin hjemmeside.
Vestas-kunde vælger GE til nyt projekt
Den amerikanske producent opfører parken i samarbejde med infrastrukturselskabet Downer, og GE skal som led i aftalen levere 67 møller, fordelt mellem 58 stk. 1,7 megawatt-møller og ni 1,6 megawatt-møller.
Continental Wind Partners (CWP), som udvikler vindmølleparken, har arbejdet sammen med GE om projektet siden 2011, fremgår det endvidere af meddelelsen. CWP har dog i samme ombæring solgt projektet videre til Thailands Electricity Generation Public Company.
/ritzau/FINANS