Aberdeen: Danmark og Skotland har i hvert fald en ting til fælles. Det blæser kraftigt begge steder.

Men hvor den britiske regering valgte at støtte atomkraft med milliarder og atter milliarder fra 1970'erne og frem, var der ikke megen støtte til de vindmøller, der kan udnytte landets vind.

I Danmark var historien som bekendt en anden. Oliekrisen og 'nej tak' til atomkraft satte gang i den grønne energi- og cleantechbranche, og det har givet grobund for producenter som Vestas.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 30 dage? Klik her

I Skotland kigger man misundeligt på den position, Danmark har opnået. Her et det først inden for de seneste ti år, at Skotland for alvor er kommet ind i klimakampen. Og kampen om fremtidens store investeringer.

Branche-analytiker: Vestas er færdig uden offshore 

”Danmark er et forbillede for os. Det er det, vi prøver at kopiere,” siger Chris Stark. Han leder den skotske regerings division for elektricitet.

Og her er der sket ting og sager. Hvor Skotland fik 10 pct. af sin elektricitet fra vedvarende energi for ti år siden, er tallet i dag firdoblet til 40 pct. Det var egentlig målet for 2020, men det blev nået allerede sidste år. Det skyldes især vand- og vindkraft, men Storbritannien og Skotland har ingen vindmølleproducenter.

Store udfordringer og stort potentiale

Derfor håber landet på, at man kan tiltrække udenlandske producenter og desuden udvikle nyere former for vedvarende energi til havs. Det drejer sig om både om tidevands- og bølgekraft. Især den sidste teknologi er stadig meget umoden, og selvom potentialet er stort, er udfordringerne ved at at hive energi ud af bølger det ligeledes.

Skotland har i ti år haft testcenteret EMEC (European Marina Energy Center) på Orkneyøerne, hvor man har eksperimenteret og afprøvet forskellige koncepter.

”Jeg tror, at fremtiden for os er til havs. Bølge- og tidekraft er stadig meget småt, men du kan se det som noget negativt eller som en kæmpe mulighed. Jeg vil gerne se det som det sidste,” siger Chris Stark.

Han håber, at den britiske regering snart får vedtaget en ny støtteordning. Jo større tilskuddene bliver, jo bedre for Skotland, lyder det fra Stark. Den nuværende ordning, kaldet renewables obligation, udløber i 2017. Og det er afgørende med klarhed, hvis de nye teknologier – heriblandt offshore vind - skal udvikles og modnes.

Britisk klimaminister: Ny støtteordning på plads inden 2014 

Europas offshorecentrum

Aberdeen og Skotland har en lang tradition for offshore industri, og størstedelen af EU landenes oliereserver ligger i skotsk farvand.

Selv kalder skotterne Aberdeen for Europas offshore centrum. Det lader vi være usagt, men farvandet ud for byen er fyldt med forsyningsskibe til de olie- og gasfelter, der ligger længere ude på vandet.

Olieklondyke tørster efter hænder

En del af den viden og erfaring kan også bruges inden for offshore vind, lyder det. For selvom landet ingen vindmølleproducenter har, er der rigeligt med andre udfordringer, der skal løses, hvis energiprisen skal ned, ligesom der er brug for vidt forgrenede lag af underleverandører.

Fremtidens vindmølleparker rykker længere ud på havet, hvor vandet er dybere, og vindressourcerne større. Det betyder, at der skal udvikles nye fundamenter, kraftigere kabler og bedre forsyningsskibe, der selv i høj bølgegang kan få teknikere- og servicefolk ud til vindmøllerne.

”Kommercialiseringen af store turbiner har været langsommere end forventet. Og større komponenter betyder unikke udfordringer for installatører og leverandør. Det er også store udfordringer for de designere, der skal designe fartøjerne,” siger Frank Wright, renewables manager hos Douglas-Westwood, der siden 1990 har lavet markedsanalyser til energibranchen.

Han mener, at offshore vind stadig er så nyt, at der stadig er mange udfordringer, der skal findes løsninger på. Et eksempel er selve måden, man opstiller vindmøllerne på.

“Der er ingen best-practice for, hvordan man installerer havvindmøller. Der er mindst fire forskellige måder at gøre det på, og leverandørkæden har forskellige syn på, hvordan det skal ske, siger Frank Wright.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 30 dage? Klik her

Chris Stark arbejder for, at Skotland får et større del af kagen, når byggeriet af Storbritanniens først runde 3 projekter - efter planen - begynder i 2015.

”Vi har ikke Danmarks ekspertise, men offshore vind er en stor industri. Jeg vil selvfølgelig gerne se os udvikle teknologien her i landet,” siger han.

Landet har da også for få måneder siden godkendt et nyt testcenter til offshore vindmøller ud for Aberdeens kyst.

European Offshore Wind Deployment Center hedder centeret, som Vattenfall har en stor anpart i. Med forventede investeringer på op til 230 mio. pund, og op til 40 mio. pund i tilskud fra EU, skal centeret gøre Skotland – og Storbritannien – attraktiv for udlandet, når nye møller skal udvikles og afprøves. Tilsyneladende er det ikke helt forgæves.

Både Mitsubishi og Samsung valgt at udvikle selskabets havvindmøller i Storbritannien.

Uafhængigheden lurer

Det kunne alt sammen tyde på, at Skotland er på rette vej, men der er en lille, potentiel joker.

Dele af Skotland ønsker uafhængig fra Storbritannien, men bliver det faktisk til virkelighed, kan landets energiplaner blive udfordret. I hvert fald hvis man spørger den britiske klima- og energiminister Ed Davey.

”Skotland kan forlade Storbritannien, og Storbritannien kan forlade EU. Men Skotland lever godt på, at der kan eksporteres vedvarende energi til Storbritannien. Som selvstændig ville Skotland bare være ét sted, Storbritannien kan købe sin vedvarende energi fra,” siger Ed Davey. Han har vanskeligt ved at forestille sig, at englændere skulle være interesserede i at subsidiere vedvarende energi i Skotland. Medmindre Skotland altså forbliver en del af fællesskabet.

Den bekymring synes nu ikke at påvirke Chris Stark.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 30 dage? Klik her

Selvom Skotland med sine omkring fem mio. indbyggere kun udgør en mindre del af Storbritannien, står landet i nord for næsten halvdelen af den vedvarende energi, der produceres i det samlede, britiske kongerige. Og uden den andel kan Storbritannien ikke leve op til egne mål.

"Vores vedvarende energi er nødvendig. Det hjælper England med at nå sine vedvarende mål. Det er svært at se et alternativ,” siger han.

Som situationen er i dag, har Skotland ikke mange andre steder at sende energien hen. Og England har ikke mange andre steder at få den fra. Men det kan ændre sig. Storbritannien har planlagt en 1.4 GW forbindelse til Norge – kaldet NorthConnect - som i 2020 skal gøre det muligt at sende elektricitet frem og tilbage. Forbindelsen skal efter planen gå fra Skotland.

"På lang sigt ser jeg gerne, at vi eksporterer energi til Europa,” siger Chris Stark.