EnergiWatch

Vestas: Shortsælgere på vej mod udgangen

En række internationale investorer har i den seneste tid nedbragt deres satsninger på kursfald i Vestas-aktien.

Foto: Richard Drew

De seneste måneder - og især maj - har set en række internationale investorer i fællesskab nedbringe deres satsninger på kursfald i Vestas. Det viser en gennemgang af de såkaldte "shortselling"-indberetninger til Finanstilsynet foretaget af Ritzau Finans.

Vestas-aktien har været i voldsom fremgang siden seneste lavpunkt for aktien i 24 kr. i december 2012, og alene de sidste halvanden måned er aktien gået fra kurs 42 til over 70.

Velmodtagne regnskaber for de seneste to kvartaler har bidraget til kursstigningen, da investorerne har fået mere tiltro til Vestas' fremtid. Sideløbende har de fonde, der det sidste halve år har skullet indberette deres "short"-positioner til Finanstilsynet, tydeligvis fået mindre smag på eksponering mod Vestas-kursfald.

Vestas-aktie: Short-interesse på laveste niveau i 18 måneder 

At gå "short", eller kort, i en aktie betyder, at man satser på et fald i kursen. Rent praktisk låner en investor et antal aktier, sælger dem, og håber på at kunne købe dem tilbage til en lavere kurs på et senere tidspunkt, så kursfaldet er "sparet" og dermed tjent.

Siden november 2012 har shortpositioner på mere end 0,5 pct. af en aktie skullet indberettes til Finanstilsynets database, og hver gang investoren øger sin shorteksponering over 0,6 pct., 0,7 pct., og så videre, skal det også oplyses.

Den seneste tid har bevægelserne dog været den modsatte vej, viser Ritzau Finans' opgørelse.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 30 dage? Klik her

Investorerne Perella Weinberg og SCGE har alle i løbet af april og maj reduceret deres shortinteresse til under 0,5 pct. hver, efter at de ellers tidligere havde haft op mod henholdsvis 0,82 pct. og 1,53 pct. af aktierne i Vestas "shortet".

Sothic Capital Management er samtidig røget ned til 0,81 pct. short torsdag mod tidligere op mod 1,92 pct., og Blue Ridge Capital har den seneste uge bevæget sig fra 4,47 pct. til 3,23 pct. short.

Eton Park er gået den modsatte vej. Den har øget sin eksponering fra 2,13 pct. short i januar til 2,61 pct. short i maj. Og WS Management flagede torsdag, at den for første gang i databasens levetid gik over shortgrænsen og nu er på 0,54 pct.

For nylig kom det frem i tal fra Markit, at antallet lånte Vestas-aktier ligger på sit laveste niveau i halvandet år. 11,4 pct. af selskabets aktiekapital var udlånt i starten af sidste uge, en halvering i løbet af de sidste 12 måneder.

Ugebrev: Vestas-regnskab måske Chile-sminket for 700 mio. kr. 

Tallet fortæller dog ikke nødvendigvis, hvor mange af de lånte aktier, der rent faktisk er shortet - altså solgt.

"Du låner selvfølgelig normalt aktien for at shorte den, men nogle gør også det, at hvis der skulle ske en begivenhed om 2-3-4 måneder, så har de mulighed for at shorte aktien. Specielt i Vestas kan det til tider var svært at finde nogle aktier at låne," forklarede chefhandler Mads Zink fra Danske Bank til Ritzau Finans.

Vestas-chef: "Sminkehistorie" langt over stregen 

På de tidspunkt var der 28 millioner Vestas-aktier til udlåns, hvoraf de 23 millioner, 11,4 pct. af alle aktierne i Vestas, var udlånt.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 30 dage? Klik her

Mere fra EnergiWatch

Siemens Gamesas milliarddyre problem er halvvejs selvforskyldt

Selv om det i høj grad er lykkedes at presse eksterne omkostninger over på kunderne, leveres landvindprojekter til en værdi af omkring 15 milliarder til nulmargin over de næste år, konstaterer mølleproducentens topchef. Her og der er det nok gået lidt for hurtigt.

Kritik af ny tarifmodel: Kan resultere i færre brintanlæg

Better Energy og Brintbranchen kritiserer videreførelsen af rådighedstariffen for at spænde ben for brintanlæg. Udvikleren af ny tarifmodel, Dansk Energi, anerkender, at det kan ske, men man må ikke tage hensyn til enkelte projekters økonomi i udviklingen af tariffer, siger de.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs