Vestas-rival løber med indiske kontrakter

Den spanske vindmølleproducent Gamesa har vundet to kontrakter i Indien på sammenlagt 230 MW. Det fremgår af en meddelelse fra selskabet, der for nylig varslede fyringer af 400 medarbejdere.
Den ene kontrakt på 130 MW er indgået med China Light & Power India. Den anden kontrakt på 100 MW er med Greenko, der beskrives som en af Indiens førende projektudviklere.
Begge kontrakter er på levering af 2 MW-møller. Kontrakten med Greenko omfatter desuden en option på 100 MW samt service og vedligeholdelse i fem år.
Vindbranchen holder vejret: Nyt PTC-drama venter
Installering af Greenkos projekter ventes i fjerde kvartal 2013, mens China Light & Powers projekt er delt i to faser, hvoraf de første 100 MW ventes installeret i tredje kvartal i år, og de resterende 30 MW mod slutningen af året. Møllerne ventes i drift i tredje kvartal 2014.
China Light & Powers ordre omfatter tillige en service og vedligeholdelsesaftale på 10 år.
/ritzau/FINANS
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Relaterede artikler:
Vindbranchen holder vejret: Nyt PTC-drama venter
For abonnenter