Vestas-konkurrent massefyrer

En af de største konkurrenter til danske Vestas, den spanske vindmølleproducent Gamesa, fyrer tæt på 400 og lukker to fabrikker.

Krisen i vindmølleindustrien er langt fra forbi endnu. Det må den spanske vindmølleproducent Gamesa, der er en af danske Vestas' hovedkonkurrenter, nu sande.

I en meddelelse fra Gamesa lyder det, at 394 ansatte på fabrikkens vingefabrikker i Spanien skal fyres. Samtidig varsler Gamesa lukningen af to fabriksanlæg. Begge i Spanien. Fyringerne svarer til cirka seks procent af Gamesas samlede medarbejderstab.

Fyringerne i Gamesa er en del af det rekonstruktionsarbejde, Gamesa arbejder på frem mod 2015. Gamesa har i lighed med Vestas oplevet en stor tilbagegang i ordreindgang - ikke mindst på grund af den kriseramte økonomi i Sydeuropa.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

"Varigheden af den økonomiske krise og krisen i vindsektoren, kombineret med overkapacitet i vindindustrien, kreditklemme og uklare rammevilkår i en række markeder, har betydet en reduktion i efterspørgslen på vinger. Derfor er det nødvendigt for os med omgående handling, så vi som organisation er tilpasset markedet," lyder det i en meddelelse fra Gamesa.

Satser på nye møller

Gamesa har tidligere varslet fyringer af op mod 1800 ansatte i et forsøg på at rette op på selskabets økonomiske resultater. Gamesa indkasserede i 2012 et tab på 640 millioner euro efter store engangsomkostninger som følge af selskabets spareprogram.

Selskabets overskud for særlige poster faldt i 2012 fra 131 millioner euro i 2011 til syv millioner euro i 2012. Gamesa forventer, at selskabet i kraft af omfattende spareprogrammer kan opnå effektiviseringer for over 100 millioner euro .

Gamesa udvikler og sælger vindfarm

Salget for Gamesa i 2013 forventes at blive på mellem 1800 og 2000 megawatt - men set frem mod 2015 forventer Gamesa at sælge op mod 2400 megawatt om året. Selskabet er på vej med to nye møller - en 2,5 megawatt mølle til brug på land og en 5,5 megawatt mølle til brug til havs.

Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch

Vil du prøve EnergiWatch gratis i 30 dage? Klik her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Foto: Brian Karmark

Bladt afskediger topchef

For abonnenter