Vestas angriber sure aktionærer

Vestas er nu klar med et 1.300 sider langt svarskrift i sagen anlagt mod selskabet af en amerikansk pensionskasse for VVS-folk i Florida.
Det skriver Dagbladet Børsen. Vestas har ellers hidtil holdt lav profil i sagen, hvor man har søgt at indgå forlig. Men i følge Børsens oplysninger er de forhandlinger strandet, og derfor skyder Vestas nu tilbage mod gruppen af utilfredse amerikanske aktionærer, der har stævnet Vestas for påstået milliardfusk.
I svarskriftet afviser den danske vindmøllegigant punkt for punkt de mange påstande i gruppesøgsmålet. Børsen er i besiddelse af svarskriftet, og skriver, at Vestas i et offensivt juridisk træk vil forsøge at få sagen afvist, allerede inden en dommer skal tage stilling til selve substansen i anklagen om regnskabsmanipulation.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Vestas: Misforståelse
Vestas mener nemlig, at pensionskassen har misforstået lovgivningen, og at Vestas slet ikke kan sagsøges for den påståede fusk i USA, fordi man aldrig er gået offensivt efter at få amerikanske investorer, fremgår det.
"Vi og vores juridiske eksperter mener ikke, der er belæg for denne sag, og derfor vil vi gå efter en frifindelse. Det er den strategi, du ser noget mere kød og nogle flere detaljer på nu," siger chefen for investorrelationer hos Vestas, Lars Villadsen, til Børsen. Han oplyser, at selskabet har en aktiv strategi om at få sagen afvist.
Storbank: Vestas kan hente meget i 2013
Amerikanerne har ud over at sagsøge Vestas også sagsøgt Vestas' adm. direktør Ditlev Engel, der ligesom den tidligere bestyrelsesformand Bent Erik Carlsen og tidligere økonomidirektør Henrik Nørremark også er sagsøgt. Offensiven kommer, efter at parterne i mere end et år forgæves har forsøgt at løse striden i mindelighed gennem et forlig. Dengang lød forklaringen uofficielt fra Vestas, at økonomien i amerikanernes forligsforslag ikke var fornuftig. Men nu hvor parternes argumenter i sagen er kendt i begge lejre, kan der måske komme skred i de strandede forligsdrøftelser, skriver Børsen.
"Vi har ikke yderligere kommentarer til forlig, men det er klart, at en eventuel overvejelse af et forlig altid er en afvejning af omkostninger og fordele. Og det er noget, der hele tiden er evolution i," siger Lars Villadsen.
Fokus på turnaround
Aktieanalytiker Claus Almer fra Carnegie ser fortsat forligsvejen som en mulighed.
"En del af Vestas strategi, som jeg forstår det, er at forlige sagerne, fordi udfaldet kan være vanskeligt at spå om, og da massesøgsmål er komplekse, tidskrævende og koster mange penge" siger Calus Almer til Børsen.
"Selvfølgelig har sagen bevågenhed, fordi det potentielt kan få stor betydning, hvis de taber, men i overvejende grad er fokus på den turnaround, Vestas er i gang med på de interne linjer," tilføjer han.
Medie: Vestas tæt på stort filippinsk projekt
Sagsøgerne mener, at Vestas har fusket med regnskaberne og bevidst har ventet med at ændre regnskabsprincipper for, hvornår man må medtage omsætning fra vindmølleleverancer i regnskaberne. Det skulle være sket for at undgå massive nedjusteringer og udskydelse af ordrer til senere kvartaler.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Relaterede artikler:
Engel: Ikke tilfreds før røde tal er væk
For abonnenter
Vestas fremrykker installation af kæmpe-havmølle
For abonnenter