Tysk vindmøllekunde påvirket af sænkede subsidier

Tyske RWE Innogy, der er en del af RWE-koncernen, går tilbage på driftsindtjeningen i første kvartal.
Ritzau

Den tyske udvikler af vedvarende energi RWE Innogy, der er en del af RWE-koncernen, oplevede et fald i driftsresultatet i første kvartal på 2 pct. til 82 mio. euro.

"Det skyldes primært det faktum, at subsidier for generering af elektricitet fra vedvarende energikilder svækkedes i Spanien, hvilket tærede på marginerne i vores vindforretning," skriver RWE i sit regnskab for første kvartal.

De ændrede ordninger i Spanien har endvidere nødvendiggjort, at selskabet har taget en nedskrivning på en minoritetsandel i et spansk solenergianlæg.

Ydermere peger selskabet på, at prisen for vedvarende energicertifikater i Polen er faldet betydeligt som følge af et overudbud på markedet.

Olieselskab raser over regeringens beregninger 

"Omvendt havde den fortsatte ekspansion af vores generationskapacitet en positiv effekt. For eksempel bidrog Greater Gabbard offshore-vindparken, som blev færdiggjort i september 2012, og er 50 pct. ejet af RWE, med sin fulde kapacitet på 504 megawatt elektricitet," skriver RWE.

/ritzau/FINANS

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Foto: Pr Peak Wind

CIP sigter mod overskudsfordobling i 2023

For abonnenter