Greentech Energy Systems pænt fra land i 2013

Efter et trist 2012 med store røde tal på bundlinjen er danske Greentech Energy Systems kommet godt i gang med 2013.
Selskabet der udvikler, opfører og driver vedvarende energiprojekter inden for bl.a. vind-, sol- og vandenergi har løftet omsætningen til 20 mio. euro i første kvartal mod 13.664 mio. euro i samme periode sidste år.
Fremgangen er særligt drevet af en positiv udvikling i Sydeuropa, mens den danske og polske del af forretningen trækker ned, oplyser selskabet. Nettoproduktionen af el endte i kvartalet på 132 GWh mod 94 GWh i samme periode sidste år, en stigning på små 40 pct.
Klik her og tilmeld dig to gratis daglige nyhedsbreve fra EnergiWatch
Vil du prøve EnergiWatch gratis i 30 dage? Klik her
Den stærkt stigende omsætning og elproduktion har sat sit aftryk på bundlinjen i kvartalet, som havner på godt 2 mio. euro mod et minus på 0,94 mio. euro i første kvartal af 2012. Det placerer overskudsgraden på 32,5 pct. mod 23 pct. i første kvartal sidste år.
Udviklingen på bundlinjen kan også skyldes, at selskabet har sagt farvel til en stor del af medarbejderne. Der var 98 ansatte ved udgangen af første kvartal 2012. Det tal er 79 i slutningen af første kvartal i år. Dermed er mere end 20 pct. af medarbejderstaben væk.
Tilfreds bestyrelsesformand
Den positive udvikling får selskabet til at fastholde forventningerne til hele 2013, som er en omsætning mellem 76 og 82 mio. euro.
Greentech Energy Systems præsenterede i marts et årsregnskab for 2012, der viste et minus på 13.3 mio. euro.
Hvis den nuværende udvikling fortsætter kan selskabet forvente et plus på bundlinjen i 2013, og det bestyrelsesformand Peter Høstgaard-Jensen er da også godt tilfreds.
”Greentech er glad for at præsentere resultatet for 1. kvartal 2013, som viser et overskud og understreger den fortsat positive økonomiske tendens og nøgletal med tocifrede procentstigninger," siger formanden i en pressemeddelelse.
Selskabet har aktiviteter i Danmark, Tyskland, Polen, Spanien og Italien, og det er særligt de sydeuropæiske aktiviteter, der pynter i regnskabet. I den italienske vindforretning er omsætningen vokset med 131 pct. fra 4.2 til 9.8 mio. euro i første kvartal, mens den spanske afdeling viser en stigning på 60 pct. til 2.2 mio. euro.
"Selskabet har fået en god start på 2013, især takket være en fremragende performance fra de italienske og spanske vindaktiviteter," lyder det fra Peter Høstgaard-Jensen.
Solen skinner ikke nok i syd
Mens omsætningen vindforretningen samlet er steget med 88,4 pct., er soldelen af forretningen faldet med 20,6 pct.
Greentech Energy Systems oplyser i regnskabet, at dårlige vindforhold i Nordeuropa og lav solindstråling i Italien og Spanien har sat et negativt aftryk på de dele af forretningen.
Til gengæld har vindguderne været med selskabet i Italien og Spanien, som ifølge selskabet har oplevet "ekstraordinært gode vejrforhold".
Resultatopgørelse Greentech Energy Systems:
Relaterede artikler:
Vestas-havmølle sælger først i 2014
For abonnenter