Brat opbremsning i dansk solcellemarked
Ti styks.
Så mange solanlæg er der blevet tilmeldt den timebaserede nettomålerordning, siden Folketinget sidste år ved tog at ændre de favorable støtteregler for solcelleanlæg, skriver Ingeniøren.
Det er næsten ingenting sammenlignet med en halvårlig periode fra september 2012 til marts 2013, hvor der blev udbygget med mere end 50.000 anlæg - anlæg, som alle er tilmeldt den gamle ordning inden årsskiftet, da fristen for at få den mere fordelagtige støtte udløb.
Det ærger formanden for Solcelleforeningen, Jørn Bue Madsen:
"Markedet er blevet syltet ihjel. Med den nye ordning har private fået alt for lange tilbagebetalingstider, mens loven ikke har været på plads for kommuner og boligforeninger. Mange virksomheder har drejet nøglen om, og jeg forstår simpelthen ikke, hvordan man kan behandle en branche på den måde," udtaler han til Ingeniøren.