Gamesa: Det værste er overstået
På trods af et “kompliceret” og meget konkurrencepræget marked, nåede Gamesa sine salgsmål for 2012.
Den spanske vindmølleproducent solgte sidste år 2.119 GW - målet var 2 GW - og det normaliserede EBIT resultat var positivt.
På en pressekonference sagde Gamesa CEO Ignacio Martín, at det værste er ovre, efter det spanske vindmøllemarked kollapsede.
Af årsregnskabet fremgår det, at 25 pct. af medarbejderne blev afskediget i løbet af 2012, ligesom selskabet måtte lukke 24 faciliteter inklusiv sammenlagt seks produktionsfaciliteter i Kina og Spanien. Selskabets egenkapital er på lige omkring én mia. euro.
I virksomhedens nye forretningsplan for 2013-2015 er strategien at øge salget på nye markeder, udvikle større vindmøller, opnå synergier med selskabets planlagte offshore platform og udvide selskabets service-forretning alt imens omkostningerne reduceres.
“Det vil vi bruge alle kræfterne på,” sagde Ignacio Martín på pressemødet.
Læs Gamesas' årsrapport her.