Ørsted afslutter sit største vind- og solprojekt projekt på land

Ørsted har yderligere over 1,3 GW vedvarende energi på land under opførelse i USA.
Foto: Pr Ørsted
Foto: Pr Ørsted

Ørsted har netop færdiggjort opførelsen af vind- og solenergiprojektet Helena Energy Center i Texas på i alt 518 MW.

Helena Energy Centerbestår af vindmølleparken Helena Wind med 66 vindmøller på i alt på 268 MW og solcelleanlægget Sparta Solar med over 600.000 solcellepaneler på 250 MWAC.

Projektet har allerede sikret sig kontrakter med flere kommercielle aftagere.

”Helena Energy Center er unikt, fordi det er Ørsteds første kombinerede vind- og solenergiprojekt og det største projekt i vores globale portefølje inden for vedvarende energi på land,” lyder det fra David Hardy, Executive Vice President og regionsdirektør for Amerika i Ørsted i en pressemeddelelse.

Projektet udnytter Den Mexicanske Golfs kraftige kystvind og mange solskinstimer til at levere stabil energi til elnettet i Texas.

Idriftsættelsen af Helena Energy Center bringer Ørsteds globale portefølje af idriftsatte land- og solvindsprojekter op på 4,8 GW. 

”Vi ser frem til at bygge videre på dette momentum, efterhånden som vi idriftsætter flere projekter på land i USA i år,” anfører David Hardy fra Ørsted.

Ørsted har yderligere over 1,3 GW vedvarende energi på land under opførelse, hvoraf ca. 1,1 GW forventes at blive idriftsat i 2024.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også