Jysk borgmester protesterer over høje vindmøller: Det er udnyttelse af lokalbefolkningen

Borgerne i de nord- og vestjyske kommuner får alle generne ved den grønne omstilling, men alt for lidt ud af at lægge jord til vindmølleprojekter. 
Foto: Emil Bay
Foto: Emil Bay

Thisted Kommune her udsigt til at skulle lægge jord til verdens højeste vindmøller på op til 450 meter, og det er ikke udelukkende en ære at skulle huse det tredje nationale testcenter ifølge kommunens borgmester, Niels Jørgen Pedersen (V).

Derfor har han sendt et brev til politikerne på Christiansborg, hvor han gør det klart, at kommunen er klar til den grønne omstilling, men at borgerne ofte kun ender med ulemperne, bøvlet og balladen - og ikke gevinsterne. Det skriver Jyllandsposten.

En række andre nord- og jyske borgmestre fra bl.a. Frederikshavn og Ringkøbing-Skjern bakker op. Det handler blandt andet om, at kommunerne ofte ikke får del i de mange vindmøllejobs og den massive omsætning, som andre dele af Danmark nyder godt af.

Til gengæld oplever de også ofte at få nej til egne forslag og energiprojekter. I Thisted gælder det bl.a. nej til en vindmøllepark i havet ud for Hanstholm, og et nej til at kraftvarmeværkerne i Thy kan deltage i udbud af fangst og lagring af CO2

”Forundringen stiger i takt med, at vi nu kan ende med sagtens at kunne bruges som stedet, hvor man hælder en gigantisk testplads for verdens allerstørste havvindmøller af – når nu andre ikke vil acceptere den. Det er vanskeligt at se som andet end udnyttelse af den lokalbefolkning, som rent faktisk, med få undtagelser, tog godt imod testcenterets version 1.0; men oplevelsen i lokalområdet er, at man nu bliver straffet for at have været imødekommende i første omgang,” skriver Niels Jørgen Pedersen i brevet, der er sendt til Udvalget for Landdistrikter og Øer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også