Nordex kom godt fra start i 2024 med indtjening noget over forventningerne

I første kvartal omsatte Nordex, som er konkurrent til Vestas og Siemens Gamesa, for 1,57 mia. euro svarende til en vækst på 29 pct.
Foto: Vincent West/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Vincent West/Reuters/Ritzau Scanpix
af MARKETWIRE ‎

Den tyske vindmølleproducent Nordex har fået en noget bedre start på 2024 end ventet, og selskabet fastholder prognosen for hele året.

- Samlet set er vi kommet godt i gang med at forbedre vores marginer og opnå mere stabile resultater. Vi har gennemført projekter med højere lønsomhed og fundet et stabilt omkostningsmiljø, hvilket betyder, at vi har forbedret vores resultater betydeligt i forhold til året før.

- Efter flere år med stor volatilitet og udsving forventer vi nu en mere stabil indtjenings- og marginudvikling i løbet af året, siger José Luis Blanco, administrerende direktør for Nordex Group, i regnskabet.

I første kvartal omsatte Nordex, som er konkurrent til Vestas og Siemens Gamesa, for 1,57 mia. euro svarende til en vækst på 29 pct., mens analytikerne ifølge Bloomberg News havde estimeret 1,45 mia. euro.

Driftsindtjeningen, EBITDA, der blev forbedret markant til plus 52,1 mio. euro fra minus 114,9 mio. euro, resulterede i en driftsmargin på 3,3 pct. sammenlignet med minus 9,4 pct. året før. Her lød analytikerestimatet på 16,1 mio. euro.

Den tyske mølleleverandør modtog i første kvartal bestillinger for 1,77 mia. euro med en kapacitet på 2086 megawatt, hvilket var markant over sidste års niveau på 917 mio. euro og 1021 megawatt.

- Ordreindtaget på 2,1 gigawatt viser en stærkt start på året med en stabil gennemsnitlig salgspris på 0,85 mio. euro per megawatt (mod 0,84 mio. euro i fjerde kvartal 2023), skriver Nordex.

Ved udgangen af første kvartal havde Nordex en ordrebog i projektforretningen på 7,3 mia. euro mod 6,5 mia. euro et år tidligere.

For hele året venter Nordex fortsat en omsætning på 7,0-7,7 mia. euro og et EBITDA-margin på 2-4 pct. Målet om en driftsmargin på 8 pct. på mellemlang sigt er også intakt, oplyser selskabet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også