Prysmian køber amerikansk selskab for milliarder

Den italienske kabelproducent har købt Encore Wire Corp for 3,9 mia. euro svarende til 29 mia. kr.
Handelen ventes afsluttet i anden halvdel af i år, hvis investorerne i Encore Wire godkender buddet. | Foto: Prysmian/ PR
Handelen ventes afsluttet i anden halvdel af i år, hvis investorerne i Encore Wire godkender buddet. | Foto: Prysmian/ PR
AF MARKETWIRE

Italienske Prysmian har haft det store tegnebog fremme og købt amerikanske Encore Wire Corp for 3,9 mia. euro svarende til 29 mia. kr.

Prysimian byder 290 dollar per aktie i Encore Wire, der lukkede lige over 260 dollar fredag.Det svarer til et præmie på godt 11 pct.

Købet sker for at styrke italienernes tilstedeværelse på det amerikanske marked, forklarer selskabet.

Handelen ventes afsluttet i anden halvdel af i år, hvis investorerne i Encore Wire godkender buddet.

Ifølge Bloomberg vil købet øge Prysmians indtjening per aktie med 30 pct. inklusive synergier, og havde de to selskaber været slået sammen sidste år, ville omsætningen have været 17,7 mia. euro (132 mia. kr.) og driftsoverskuddet, EBITDA, have været 2,1 mia. euro, skriver nyhedsbureauet.

Til sammenligning omsatte NKT i 2023 for knap 2,6 mia. euro, mens driftsresultatet, EBITDA, var på 255 mio. euro.

Encore Wire producerer kobber og aluminiums wirer og kabler.

Prysmian-aktien stiger knap 3 pct. få minutter efter åbningen i Italien.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også