Europæisk vindchef efter vigtige EU-tiltag: Ingen tid at spilde med implementering

”EU har fuldt ud forstået situationen i den europæiske vindsektor og træffer foranstaltninger for at forbedre den,” lyder det fra chefen for brancheforeningen Wind Europe.
Foto: Pr / Wind Europe
Foto: Pr / Wind Europe
AF MARKETWIRE

EU’s vindenergipakke, der blev annonceret i oktober, er lige, hvad vindsektoren havde brug for. Nogle af tiltagene er allerede på plads, men andre skal nu implementeres af medlemsstaterne - og der er ingen tid at spilde med at implementere dem.

Det siger chefen for brancheforeningen Wind Europe, Giles Dickson, til MarketWire i forbindelse med brancheforeningens årlige vindmøllekonference, der i år afholdes i Bilbao i Spanien.

”EU har fuldt ud forstået situationen i den europæiske vindsektor og træffer foranstaltninger for at forbedre den,” siger Giles Dickson.

Wind Europe har betegnet EU’s vindkraftpakke som en ”game-changer” for Europas energisikkerhed. Den indeholder 15 øjeblikkelige tiltag, der skal styrke Europas vindsektor.

Tiltagene omfatter hurtigere og mere digitale tilladelser til nye vindmølleparker, forbedret auktionsdesign, bedre adgang til finansiering og potentiel brug af handelsforanstaltninger til at afværge unfair konkurrence.

”Pakken er lige, hvad vindsektoren havde brug for. Nogle af tiltagene er allerede på plads,” siger Giles Dickson.

Han peger blandt andet på, at Den Europæiske Investeringsbank, EIB, har oprettet en modgarantiordning på 5 mia. euro til vindmølleproducenter med henblik på at forbedre adgangen til finansiering og frigøre investeringer i nye vindmølleparker og i sidste ende fabrikker.

”Andre foranstaltninger fra vindkraftpakken skal nu implementeres af medlemsstaterne. Og der er ingen tid at spilde med at implementere dem,” siger Giles Dickson.

Derfor glæder han sig også over, at 26 EU-medlemsstater i december underskrev et dokument, Wind Energy Charter, hvor de forpligtede sig til at gennemføre de tiltag, der er skitseret i vindenergipakken.

”Det er godt for beskæftigelse og vækst og for Europas energisikkerhed. Og det viser, at Europa som helhed forstår det presserende behov for at styrke sin vindindustri,” siger Giles Dickson.

Han fremhæver også den nyligt vedtagne Net Zero Industry Act (NZIA), hvor EU sigter mod at gøre Europas vindmølleproduktion mere konkurrencedygtig og skabe lige vilkår med internationale konkurrenter.

Det sker blandt andet gennem en opstramning af prækvalifikationskriterierne, som afgør, om et projekt kan byde ind i en vindenergiauktion.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også