Analytiker: Vestas-prognose bekræfter at det værste er overstået

En overraskende stærk ordreindgang i fjerde kvartal lover godt for vækstudsigterne gående fremad, lyder det fra aktieanalytiker.
Foto: Pr Vestas
Foto: Pr Vestas

Vestas kom bedre igennem fjerde kvartal end ventet af analytikerne, og vindmølleproducenten har leveret en prognose for 2024, der viser, at det værste nu er overstået.

Det vurderer aktieanalytiker Janne Vincent Kjær fra Jyske Bank efter regnskabet onsdag morgen fra den danske vindmølleproducent.

For 2024 guider Vestas en omsætning på 16-18 mia. euro og en EBIT-margin på 4-6 pct. Til sammenligning ligger konsensus med en forventning om en omsætning på 16,9 mia. euro og en EBIT-margin på 5,2 pct.

”Estimaterne skal således ikke ændres det helt store, men guidance bekræfter, at det værste er overstået, og at vi kigger ind i en pæn marginfremgang i 2024,” skriver Janne Vincent Kjær i en kommentar.

I 2023 endte Vestas med en EBIT-margin på 1,5 pct. efter det store minus på 10,7 pct. året før.

Analytikeren hæfter sig også ved en overraskende stærk ordreindgang i fjerde kvartal - på landmøller på 7468 megawatt.

”Det lover godt for vækstudsigterne gående fremad – også selv om prisen per megawatt falder med 9 pct. sammenlignet med tredje kvartal. Det skal dog ses i lyset af de mange amerikanske ordrer, der trækker prisen per megawatt ned. Der er således ikke tale om et pres på priserne,” skriver Janne Vincent Kjær.

Investorerne reagerer positivt på regnskabet og har ved 10.15-tiden sendt Vestas-aktien i vejret med 5,5 pct. til 198,54 kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også