Stiesdal og biogasselskab går sammen om nyt pyrolyseselskab

Et nyt selskab, der vil bygge energiparker med pyrolyse-anlæg, vil hive landmænd med ind i ejerkredsen. 
Daniel Overgaard Pedersen, ejer af Agri Energy Vrå. PR-foto;: Agri Energy
Daniel Overgaard Pedersen, ejer af Agri Energy Vrå. PR-foto;: Agri Energy

Biogas-teknologiselskabet Sauter Danmark og Stiesdal Skyclean, der har udviklet en pyrolyse-metode, går nu sammen om at stifte et andelsselskab, der skal bringe landmændene med ind i energiproduktion.

Samtidig indsætter de tidligere mangeårig landbrugsdirektør i Nykredit, Poul Erik Jørgensen, som bestyrelsesformand. Samtidig sidder en af landets større svineproducenter og medlem af Danish Crowns bestyrelse, Daniel Overgaard Pedersen, med i bestyrelsen i det nye selskab. Jørgen Ballermann, der blandt andet har en fortid som direktør for biogasselskabet Xergi, bliver adm. direktør. 

Selskabet hedder Agri Energy.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Planen er, at der skal etableres en række energiparker, hvor biogasanlæg baseret på halm og restprodukter og pyrolyseanlæg sættes sammen. Landmændene bliver inddraget i ejerskabet og er en ”afgørende del af forretningsideen for det nye selskab”, lyder det.

”Landmændene producerer og ejer den afgørende råvare til biogen energiproduktion, biomasse. Vi tror, at landmændene ikke bare vil aflevere det ved ladeporten og stalddøren, men gerne følge det hele vejen frem til salg af energien og de øvrige klimaværdier. Tiden er inde til en model, hvor landmænd organiserer sig i ejer-leverandørgrupper og investerer i ejerskab af energiproduktion baseret på deres egne råvarer. Vores mission er at levere den tekniske, organisatoriske og finansielle platform, der gør det muligt.” udtaler Poul Erik Jørgensen.

Det første anlæg er så småt i gang og er udsprunget af Stiesdals pyrolyse-anlæg, som er blevet bygget i forbindelse med svineproducent Daniel Overgaard Pedersens biogasanlæg i Vrå. 

”Jeg mærker stor interesse fra landmænd i at komme med ind som medejere af energiproduktion baseret på deres egne råvarer, og det er på den baggrund, at vi nu går i gang med at skabe et nyt dansk andelsselskab til biogen energiproduktion,” udtaler Daniel Overgaard Pedersen, som også er hovedaktionær i Sauter Danmark. Han er desuden medlem af Danish Crowns bestyrelse.

Ifølge Agri Energy kan hver energipark sikre en klimagevinst på 400.000 tons CO2-ekvivalenter om året.

(Denne artikel er bragt af EnergiWatchs søstermedie AgriWatch.)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også