Ørsteds strategiplan nærmer sig: DNB ser ikke behov for salg af nye aktier

Norske DNB tror ikke, at det ender med en nedgradering af Ørsteds kreditvurdering, som flere børshuse ellers har luftet bekymring om.
Foto: Ørsted
Foto: Ørsted
AF MARKETWIRE

Lavere renter og større klarhed om Ørsteds planer for fremtiden vil formentlig få investorerne til at se mildere på Ørsted, mener norske DNB.

Banken løfter kursmålet for Ørsted til 375 kr. fra 325 kr. og gentager anbefalingen ”hold” forud for årsregnskabet den 7. februar og en imødeset strategiopdatering oven på sidste års store udfordringer med havmølleprojekter i USA.

Her blev projekterne Ocean Wind 1 og 2 skrinlagt, mens fremtidsudsigterne for projekterne Sunrise Wind og Skipjack er usikre.

Siden har flere børshuse luftet bekymringer for en mulig kapitalforhøjelse, og kreditvurderingsinstituttet S&P satte i november Ørsted på overvågningslisten med henblik på en potentiel nedgradering af selskabets kreditvurdering.

Så galt mener DNB ikke, at det går.

”Vi fastholder vores opfattelse af, at virksomheden har nok andre muligheder frem for at rejse egenkapital til at forbedre likviditeten tilstrækkeligt til at opretholde sin ”BBB+”-kreditvurdering, herunder frasalg af ejerandele, salg af aktiver, en lavere og mere realistisk vækstbane og potentielt lavere udbytter.”

”Vi tror, at dette synspunkt nu deles af de bredere kapitalmarkeder,” skriver DNB i et notat.

Her peger banken på, at klarhed om Ørsteds balance, det vil sige finansiering, formentlig vil skabe større fokus på vækstudsigterne på den korte bane.

Det gælder udbudsrunder for Sunrise og Hornsea 3 og 4 i Storbritannien. Desuden vil den ekstra klarhed om finansiering og vækstplaner oven på strategiopdateringen formentlig medvirke til, at investorerne er villige til at indregne et moderat vækstbidrag i aktiekursen, mener DNB.

Aktien faldt 2,5 pct. til 375,80 kr. onsdag, og ligger altså helt snert opad DNB’s nye kursmål.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også