Juledagene var som et gensyn med lysere dage. Dengang i slutningen af forrige årti, hvor juledagene var garanti for et væld af ordreannonceringer fra Vestas. Blot vildere end nogensinde.

5.386 MW skrev den danske mølleproducent i ordrebogen i årets ti sidste dage. Selv uden de uannoncerede ordrer, hvis omfang først ser offentligheden i februar, bragte det kvartalets samlede høst op på 6.810 MW. Næsten en tredjedel mere end den hidtidige rekord fra 2. kvartal i 2018, der blev trukket op af det norske Fosén-projekt, der dengang var den største enkeltordre på land nogensinde.

Også dén rekord blev naturligvis slået i julen. Det skete den 27. december, hvor efterårets betingede ordre med Pattern Energy på 1.089 MW til Sunzia-projektet i den amerikanske delstat New Mexico blev tømret fast.

At netop USA stod for rekordordren er ganske sigende. For lige som i de gyldnere år var det også i 2023 amerikanske kunder, der stod i nytårskø. Det har ellers været ganske pauvert fra den front de seneste år, hvor Vestas’ traditionelt suverænt vigtigste marked har været i dvale. 

Om end genopblusset ikke er kommet helt ud af den blå luft. I løbet af året talte mølleproducenten om et forestående market i fornyet vækst, og hvor der i de foregående år er blevet lukket fabrikker og reduceret antallet af skifter på de tilbageværende, blev der i juli taget beslutning om at udvide produktionen i Colorado.

”Momentum er ved at tage til. Det er en fornøjelse at se, en fornøjelse at tale med kunder og en fornøjelse at se, hvordan projekterne kommer til” konstaterede Vestas’ adm. direktør Henrik Andersen således i forbindelse med det seneste kvartalsregnskab i november.

”Men jeg tør ikke gætte på, hvilken run rate, vi kommer til at se.”

Det er således også mest hastigheden i de amerikanske ordrer, der har overrasket de fleste. 

Ikke mindre end 3,8 GW af bestillingerne over de seneste uger kom fra USA. Det er næsten dobbelt så meget, som der i gennemsnit er kommet fra det marked de foregående tre år. Mens det betød, at USA i 2023 for første år nogensinde stod for mere end halvdelen af Vestas’ annoncerede ordrekapacitet på land.

En stor del af mekanismen bag det amerikanske genopsving har dog været det samme som i tidligere år. USA har historisk altid været et statsstøttemarked, når det kommer til vind, hvor den rundhåndede produktionsskatterabat (PTC) har dikteret udbygningen. Også på den måde, at når PTC’en rutinemæssigt udløb, faldt udbygningshastigheden voldsomt.

Men med den siddende regerings indførelse af Inflation Reduction Act (IRA) er PTC ikke blot atter tilbage. Den sædvanlige boom and bust-cyklus står også til at boome i noget længere, eftersom skatterabatordningen denne gang er sat til at være tiårig snarere end de tidligere femårige ordninger.

Det er dog ikke det eneste sted i Vestas’ ordrebog, man kan se IRA’ens fingeraftryk. Et nærmere kig på de amerikanske ordrer viser således en tydelig udvikling. For ikke blot var ordrerne mange, de var også voldsomt store – fem ud af syv var på mere end en halv gigawatt – og nok så væsentligt var samtlige af de største ordrer på sidste års nylancering i USA, V163-4.5 MW.

Den nye mølle, der i øvrigt skal produceres på den nye fabrik i Colorado, er tænkt til at kværne mest mulig energi ud af middelgode vindforhold. Hvilket gør den oplagt til brug for produktion af råmaterialet til grøn brint. Et marked som Inflation Reduction Act i højeste grad er tiltænkt at sparke i gang med generøs brug af føderale midler.

Den plan blev i øvrigt konkretiseret midt i Vestas’ ordrehøst. Her offentliggjorde den amerikanske regering og skattemyndighederne planerne for, hvordan energiselskabet kan få adgang til skatterabatten, der kan blive så høj som 3 dollar (20,3 kr.) per produceret kilo brint.

Af planen fremgår det, at brintproducenterne skal påvise, at de har brugt ren energi, der er opført maksimalt tre år før elektrolyseanlægget tages i brug. Hvilket for vindmølleproducenter som Vestas i udgangspunktet er positivt, da det dermed stiller nye vindparker bedre end f.eks. eksisterende atomkraftværker, hvis strøm ellers også er godkendt til at gøre brinten grøn.

Indbygget i IRA er derudover en række andre aspekter, der kan stables for at opnå den højst mulige skatterabat. Heriblandt er andelen af lokalproduceret indhold, hvor der bl.a. gives en bonus, hvis mindst 40 pct. af produktionsomkostningerne er afholdt i USA.