Vestas tæt på endnu en koreansk havmøllepark

Mølleproducenten er valgt som foretrukket leverandør til 390 MW ud for øen Ui.
Foto: Horst Galuschka/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Horst Galuschka/AP/Ritzau Scanpix
MARKETWIRE

Vestas er kørt i stilling til en ordre til et havvindmølleprojekt i Sydkorea på 390 megawatt.

Foreløbigt er den danske vindmølleproducent valgt som foretrukken leverandør af møllerne til projektet, som hedder Shinan Ui.

Aftalen er indåget med Hanwha Corporation E&C Division, fremgår det af en meddelelse fra Vestas fredag eftermiddag.

Hvis projektet materialiserer sig, vil det komme til at bestå af 26 møller af typen V236-15.0 MW, som er den største mølle i produktkataloget hos Vestas. Desuden er der inkluderet en 20-årig serviceaftale.

Når og hvis aftalen bliver fast og ubetinget vil Vestas lægge kontrakten i ordrebogen.

Vestas har indtil videre vundet 2,8 gigawatt i faste ordrer på 15 MW-møllen, som selskabet fik typecertificeret i november, og som det starter serieproduktion af i 2024.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også