Onsdag passede ikke voldsomt godt ind i den for tiden dominerende dommedagsfortælling om den grønne omstilling. Vestas fremlagde et langt bedre kvartalsresultat end ventet, mens NKT leverede det højeste driftsresultat i virksomhedens historie. Lige som kabelproducentens overskudsgrad på 8,1 pct. nærmest dufter af gode, gamle dage.

”Oven i det er vi også ganske tilfredse med at have vundet vores største ordre nogensinde med en værdi på mindblowing 3,5 mia. euro,” konstaterer adm. direktør Claes Westerlind med henvisning til rammeaftalen fra sidste måned med den tyske systemoperatør 50 Hertz.

I det hele taget er det specielt transmissionsselskaber, der fylder i årets ordrebog. Foruden 50 Hertz er der lukket milliardkontrakter i euro med Tennet på især store kabelprojekter på land - men som også indeholder havvind, som endnu et af de tyske korridorprojekter, der i høj grad skal sende den eksisterende grønne strøm fra Nord- til Sydtyskland.

Tror på fortsat grøn omstilling

Claes Westerlind medgiver da også, at der har været ”uro” på havvindmarkedet i år. Men som leverandør til den bredere elektrificering og med ofte mangeårige kontrakter er NKT som kanariefuglen i kulminen. Og topchefen kan ikke lugte, at det skulle være ved at gå galt.

”Vi har i år modtaget faste ordrer og langsigtede forpligtelser på omkring 10 mia. euro, hvilket sammen med vores eksisterende ordrebeholdning gør, at vi lander på en ordrebog med forpligtelser på omkring 14 mia. euro,” siger Clases Westerlind og fortsætter:

”Dertil kommer yderligere aktivitet i højspændingsmarkedet, der ifølge vores estimat føjer yderligere 13 mia. euro til det samlede marked og dermed bringer årets allokerede volumen op over 27 mia. euro. Det er ikke bare en rekord. Det er en astronomisk rekord for markedet.”

”Så hvis man ser frem mod 2030, 2040 og 2050, så forbliver vi fuldt overbevist om, at den grønne omstilling kommer til at fortsætte. Den kommer til at handle om sol, landvind og om andre teknologier – og den kommer også til at handle om havvind.”

Glad for fravalg af fabrik i USA

Dermed ikke sagt at den hellige havvind er vel forvaret. Det understreger såvel Vattenfalls beslutning om at trække sig fra det britiske Norfolk Boreas som Avangrid, Shell og senest Ørsteds flugt fra ellers fastlagte projekter i det nordøstlige USA.

Foreløbigt har intet af det dog ramt NKT. For lige som med årets store kontrakter er selskabets eneste betydelige amerikanske kontrakt også på et landbaseret interconnector-projekt i form af det 546 km lange kabel til Champlain Hudson-forbindelsen fra Canada til USA. Mens de to kabelkonkurrenter, Prysmian og Nexans, sidder med havvindaftalerne i USA på godt og ondt.

At det er tilfældet er ikke overraskende. For i 2021 – det da amerikanske marked så allermest lovende ud – investerede Prysmian et milliardbeløb i at bygge en fabrik i USA, mens Nexans lagde et tilsvarende i at udvide sit anlæg i South Carolina for at gøre plads til havvindordrer. Men NKT afviste at følge trop og har i stedet udvidet sine europæiske fabrikker i Køln og især Karlskrona.

”Med et blik på den uro, vi ser i øjeblikket, er vi naturligvis godt tilfredse med det faktum, at vi ikke har nogle af de tidlige havvindprojekter i USA,” siger Claes Westerlind, der dog ikke vil påkalde sig Nostradamus-agtige evner omkring den manglende amerikanske fabriksinvestering.

”Jeg vil ikke gå så vidt som at påstå, at vi så nogle risici, som ingen andre så. Men jeg kan da sige, at jeg tror, at vi traf den rette beslutning, da vi i maj investerede i udvidelsen af Karlskrona som den mest fordelagtige af en række forskellige muligheder.”

Overkommelige forsinkelser

Som NKT i 2021 fortalte EnergiWatch var fraværet af amerikanske fabriksplaner delvist ud fra devisen om, at man i USA bør se tingene ske, før man tror dem. Den nuværende topchefs tidligere arbejdsgiver, ABB, brændte for et årti siden nallerne ved at etablere et anlæg på den anden side af Atlanten, der aldrig fik tilnærmelsesvis den forventede udnyttelsesgrad.

Men det skyldtes også, at kabelproducenten mente, at havvindparkerne snildt kunne forsynes fra Europa. For fravalget skyldtes ikke manglende interesse for amerikansk havvind – endsige håbefuld tro på, at industrien ville indfinde sig. Det har den aktuelle situation ikke ændret på.

”Vi mener, at den grønne omstilling også kommer til at indfinde sig i USA, og at havvind bliver et afgørende element i den omstilling. Det er sagt med både stor tiltro til det amerikanske marked – og med dyb respekt for kompleksiteten på det,” siger Claes Westerlind, der med henvisning til NKT’s voksende ordrebog og overskudsgrader ikke er nervøs.

”Det er ikke uventet, at nogle af de projekter, der er planlagt for flere år siden, har brug for en overhaling i dag på grund af de højere omkostninger. Det kan selvfølgelig føre til forsinkelser på visse markeder. Men med et blik på den nuværende balance mellem udbud og efterspørgsel vil eventuelle forsinkelser i vores perspektiv være overkommelige. Det kan selvfølgelig accelerere til noget, der ikke længere er overkommeligt, men det er ikke det, vi ser i øjeblikket, hvor vi ikke har oplevet store forsinkelser.”