Amerikansk havvind er "fundamentalt i stykker"

Der er behov for en grundlæggende ”nulstilling”, lyder det fra BP’s chef for havvind
Foto: Dnv
Foto: Dnv
AF MARKETWIRE

Det er ikke kun danske Ørsted, som kæmper med store udfordringer for sine havvind-projekter i USA. Tirsdag tog den britiske oliekæmpe BP også konsekvensen af modvind og nedskrev værdien af projektet Empire Wind med 540 mio. dollar.

”Havvind i USA er fundamentalt i stykker,” sagde Anja-Isabel Dotzenrath, BP’s chef for offshore-vind, onsdag til et panel ved FT Energy Transition Summit i London.

Det skriver Recharge News.

”Måden politikken fungerer på, opbygningen af forsyningskæden, tilladelserne, følger ikke med væksten inden for denne sektor.”

Anja-Isabel Dotzenrath mente på samme tid, at der er behov for en grundlæggende ”nulstilling”, som blandt andet skal sikre mindre forsinkelse mellem indgåelse af elkøbsaftaler og leveringen af projekterne, og som bør indeholde inflationsregulering.

En række havvind-projekter er kommet i vanskeligheder i USA, fordi inflation og stigende renter i kombination med forsinkelser i forsyningskæderne, har gjort projekterne meget dyrere at gennemføre, hvorved de ikke længere er rentable til tidligere indgåede priser for salg af strøm fra projekterne.

Senest har Ørsted natten til onsdag valgt at skrotte sine to projekter i delstaten New Jersey, Ocean Wind 1 og Ocean Wind 2, på samlet set 2,25 gigawatt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også