Energiselskabet Ørsted har måtte droppe to stort anlagt havvindprojekter i USA, fordi det ikke var muligt at få en god forretning ud af dem.

Det danske selskab er siden indgåelsen af aftalen om Ocean Wind 1 og 2 blevet overhalet af store stigninger på både materialer og renter, og ifølge brancheorganisationen Green Power Denmark står flere andre selskaber i samme situation.

”Vi har den seneste tid set masser af projekter i USA, der er faldet til jorden, og der har været udbud i Storbritannien, hvor der slet ikke var nogen, der bød ind,” lyder det fra Thomas Aarestrup Jensen, der er direktør for vedvarende energiproduktion.

Han frygter, at lignende problemer kan ramme andre havvindprojekter på vores breddegrader, fordi udbudsvilkårene har haft et skævt fokus.

”Der har været en tendens til at tænke mere på, hvordan statskassen kan fyldes hurtigst muligt frem for at skabe arbejdspladser, vækst og billig grøn strøm.”

”Og vi har jo set, hvad der sker, hvis vi ikke har nok grøn strøm. Så bestemmer kul og gas, hvad prisen bliver,” siger Thomas Aarestrup Jensen.

Han efterlyser, at man også i Danmark overvejer, hvordan man bedst muligt kan støtte op om de selskaber, der vil opføre vindmølleparker.

”Der er brug for nogle hurtige og transparente processer. Så sænkes risikoen for, at projektet bliver dyrere, fordi tidshorisonten er kortere.”

”Og så handler det også om, at man fra offentlig side er tilstrækkeligt fleksibel i forhold til at justere på en aftale, hvis forudsætningerne ændrer sig.”

”Vi oplever heldigvis en stigende opmærksomhed i det meste af Nordeuropa omkring, at det altså ikke er ligegyldigt, hvordan du skruer udbudsbetingelser og incitamenter sammen, hvis man vil sikre fremdrift i den grønne omstilling,” siger han.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kunne i foråret fortælle, at der er indgået en aftale for udbud af 6 gigawatt vindkapacitet i havene omkring Danmark.

Her er det et krav, at staten kan købe sig til 20 procents medejerskab af projekterne, og så bliver der lavet budrunder, hvor de, der vil betale mest for at benytte arealerne, vinder retten til at opføre vindmøllerne.