Citis analytiker ser mulighed for kapitalforhøjelse i Ørsted efter milliardnedskrivning

Ørsteds nedskrivninger for 28,4 mia. kr. var højere end analytikeren forventede, og hun lugter nu en kapitalforhøjelse forude.
Foto: Pr/ørsted
Foto: Pr/ørsted
AF MARKETWIRE

Ørsteds milliardnedskrivning på 28,4 mia. kr. i tredje kvartal får analytikerne ud af busken.

Jenny Ping, der er analytiker i Citi, siger, at de ”dårlige nyheder fortsætter med at dryppe ud af Ørsted”.

”Nedskrivninger på 28,4 mia. kr. var højere end vores prognose på 20 mia. kr. og konsensus på 17 mia. kr.,” skriver hun og fortsætter:

”Den forringede balance og uopnåelige langsigtede mål vil sandsynligvis medføre kapitalforhøjelse og få en nedjustering på bordet.”

Jenny Ping har et kursmål på Ørsted på 417 kr. og en neutral anbefaling.

Jefferies’ analytiker Ahmed Farman bemærker, at når Ørsted forlader USA delvist på havvindprojekterne Ocean Wind 1 & 2, kan det give et nyt accelereret udbud af havvindkapacitet med havmølleprojektet Sunrise Wind i delstaten New York.

Selv vejrer Ørsted morgenluft og hilser det velkommen, at New Yorks energiforsknings- og udviklingsforvaltning har bedt mulige leverandører om at levere information og dermed åbnet op for muligheden for et accelereret udbud

”Det kan give mulighed for på ny at byde ind med Sunrise Wind, som Ørsted ejer i et 50/50-partnerskab med Eversource, til et prisniveau, der afspejler de aktuelle komponent- og finansieringsomkostninger. Vi afventer udbudsbetingelserne og vil derefter tage stilling til, om vi byder igen,” skriver Ørsted i regnskabet for tredje kvartal.

Af positive islæt i tredje kvartal peger Jefferies’ analytiker på, at driftsindtjeningen, EBITDA, i tredje kvartal lå 11 pct. over analytikernes estimater forud for regnskabet.

Ahmed Farman har et kursmål for aktien i den danske energikoncern på 500 kr. samt en købsanbefaling.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også