Siemens Energy rygtes at ville sælge ejerandel i indisk datterselskab til moderselskab

Aktierne, hvoraf Siemens i forvejen ejer 51 pct., har i øjeblikket en værdi af 3,3 mia. euro.
Foto: Borja Suarez/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Borja Suarez/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Det problemramte tyske Siemens Energy overvejer at sælge en væsentlig del af sin andel på 24 pct. i et børsnoteret indisk datterselskab til det tidligere moderselskab Siemens AG for at styrke sin balance.

Koncernen vil muligvis annoncere frasalget af aktier i Mumbai-noterede Siemens Ltd. allerede i denne uge, siger personer kendskab til sagen ifølge Bloomberg News.

Aktierne, hvoraf Siemens i forvejen ejer 51 pct., har i øjeblikket en værdi af 3,3 mia. euro.

Samtidig er Siemens AG presset af den tyske regering om at stille lånegarantier, der er afgørende for, at Siemens Energy kan påtage sig fremtidige store projekter.

De garantier, som Siemens har stillet, kan ifølge kilderne dække adskillige milliarder euro til fremtidige projekter, hvis den München-baserede teknologigigant går med til en aftale på trods af sin tidligere annoncerede hensigt om at reducere båndene til den problemramte division, der blev skilt fra for tre år siden.

Regeringen er principielt klar til at forpligte sig til op til 8 mia. euro i garantier, men forventer ifølge kilderne, at Siemens og banker dækker resten.

Siemens Energy-aktien dykkede torsdag i sidste uge med 35,5 pct., efter at selskabet meddelte, at det er i forhandlinger med både den tyske stat og flere banker om garantiordninger.

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også