Analytiker: Vestas sendes op af godt GE-nyt og skidt Siemens-nyt

Vestas bør kunne udnytte Siemens-problemerne til at vinde markedsandele, lyder det fra analytiker. 
Foto: vestas
Foto: vestas
AF MARKETWIRE

Meldinger fra amerikanske GE og torsdagens negative meldinger fra Siemens Energy om vindforretningen Siemens Gamesa er forklaringen på torsdagens optur for Vestas-aktien.

Det vurderer aketieanalysechef i Sydbank Jacob Pedersen over for MarketWire.

Vestas-aktien stiger torsdag middag 5,1 pct. til 155,28 kr.

I en lang periode har det ellers været sådan, at skidt nyt fra Vestas-konkurrenten Siemens Energy også har ramt Vestas.

”Når Vestas reagerer modsat i dag, hænger det efter min vurdering sammen med meldingen fra amerikanske GE tidligere på ugen,” siger han.

”I forbindelse med regnskabet meldte GE, at nu går det fremad og man tjener penge på landvind og venter fortsat fremgang herfra,” oplyser Jacob Pedersen og slår fast:

”Den melding er også gode nyheder for Vestas, der også er store i Nordamerika.”

Når markedet så samtidig er i den situation, at Siemens trækker sig fra markeder, som der står sort på hvidt i torsdagens meddelelse fra dem, så ser han plads til at Vestas kan og bør vinde ordrer på landvind i fremtiden. Tidligere har Siemens kun indikeret, de ville stoppe med visse mølletyper, men nu meddeler de det klart.

Han erkender dog, at på kort sigt ser det ud til, at tyske Nordex har fået en fordel og har haft et stærkt kvartal.

”Det faktum, at tingene kan begynde at se bedre ud for GE i en situation, hvor Siemens har problemer, kan jeg godt forstå, skal manifestere sig positivt på Vestas,” konkluderer Jacob Pedersen og tilføjer:

”Når jeg kigger de to meddelelser i sammenhæng, og Siemens fortsætter med at lide i et marked, hvor GE melder om optur, så bør Vestas kunne udnytte Siemens-problemerne til at vinde markedsandele.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også