CIP sælger skattefordele fra Vineyard Wind 1 for milliardbeløb

Vineyard Wind 1 er et havvind-projekt på 800 megawatt.
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Copenhagen Infrastructure Partners, CIP, og Avangrid, der i fællesskab ejer Vineyard Wind 1, har indgået en aftale med tre storbanker om salg af skattefordele fra havvind-projektet for 1,2 mia. dollar.

Det oplyser Copenhagen Infrastructure Partners i en meddelelse.

De tre storbanker er JPMorgan Chase, Bank of America og Wells Fargo, som på baggrund af aftalen vil få de skattekreditter, som Vineyard Wind 1 gør sig fortjent til hos myndighederne.

Der er tale om et salg af en ”tax equity package”, og det er en finansieringsmetode, der gerne anvendes inden for sektoren for vedvarende energi i USA.

I modellen investerer eksterne investorer, her altså de tre storbanker, kapital i et vedvarende energiprojekt og modtager i bytte de skattemæssige fordele.

”At indgå en aftale om en skattefinansieringspakke har altid været et centralt element i at opnå økonomisk succes for Vineyard Wind 1, som er den første af sin slags,” siger Tim Evans, partner og chef for Nordamerika hos Copenhagen Infrastructure Partners.

Pedro Azagra, administrerende direktør for Avangrid, kalder også aftalen for afgørende for projektet.

”Det vil tillade os at fortsætte finansieringen af projektet for at gøre det operationelt.”

Vineyard Wind 1 er et havvind-projekt på 800 megawatt, MW, i delstaten Massachusetts, og det ejes ligeligt af Copenhagen Infrastructure Partners og Avangrid, der i sin tur er kontrolleret af spanske Iberdrola.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også