ABERDEEN - Under Floating Offshore Wind-konferencen i Aberdeen har repræsentanter fra bl.a. Ørsted og Scottish Power Renewables efterlyst et bindende tildelingsregime fra den skotske regering, så interessenterne kan forudsige, hvilke projekter der kommer hvornår - langt ud i fremtiden.

Den samme debat finder sted i Norge.

Her ønsker mange udviklere og leverandørindustrien en mere statsligt bindende proces, som kan være med til at sikre, at store investeringer bliver foretaget på et tidligt tidspunkt - for at fremskynde udviklingen af flydende havvind - og også for at reducere omkostningsniveauet.

Vægt på stabil drift

Steinar Berge, chef for flydende havvind i Equinor, fortæller til EnergiWatch, at mange i både Norge og Skotland gerne vil vide, hvilke udmeldinger der kommer hvornår i fremtiden.

”Det er ekstremt vigtigt, for man kan ikke bygge en industri på individuelle projekter,” siger Berge.

Han påpeger, at der er mindre marginer i vedvarende energi, og at ”både forsyningskæden og udviklerne har brug for stabil drift”.

”Hvis du f.eks. skal bygge en fabrik til at fremstille chassis, har du brug for stabilitet i stedet for blot et enkelt projekt. Du har brug for stabil drift i mange år fremover. Man er nødt til at indse, at det faktisk kan investeres, og at der er et langsigtet behov. Inden for olie og gas var der bedre råd til at gå efter individuelle projekter - med helt andre marginer,” bemærker Berge. 

Nye toner

De norske myndigheder meddeler, at der vil komme nye indkaldelser af forslag hvert andet år, men de siger ikke, hvor meget der vil blive annonceret og hvornår. Er det godt nok?

”Det er ved at være der, men det er også en udfordring, hvis der er forskellige udviklere med forskellige koncepter hver gang. Det er ikke sikkert, at de kan bruge den samme fabrik. Det tror jeg er en risiko, som alle stadier er nødt til at indregne og tage højde for. Hvis vi havde vidst, at vi hvert eller hvert andet år ville bygge 0,5 GW ti år frem i tiden, ville vi have haft en helt anden sikkerhed for, hvad vi skulle bygge, og hvad vi skulle bygge til.”

Der ville f.eks. have været større muligheder for at investere i sådan en fabrik?

”Ja, præcis. Det handler ikke kun om én fabrik. Det er en fabrikstankegang, der gælder for alle de komponenter, du har. Det er vigtigt at være sikker på, at projekterne er langsigtede. Man er nødt til at gå derhen for at reducere omkostningerne,” svarer han.

Sådanne synspunkter, som kan opfattes som kritik af myndighedernes udbudspolitik, er nye toner fra Equinor.

Siri Espedal Kindem, chef for Equinors satsning på vedvarende energi i Norge, understregede i maj, at hun tror på myndighederne, når de siger, at der løbende dukker nye områder op - uden at gå ind i udfordringer og risici, som Steinar Berge gør. 

Det tager længere tid

Berge siger, at det ville have været rart allerede nu at vide, om NVE’s foreslåede havvindmølleområder rent faktisk bliver til noget. Han erkender, at ikke alle disse områder er lige lette at håndtere.

”Både i Norge og globalt er det vigtigt ikke at starte, hvor det er sværest. ”Når man skaber en ny industri, bør man starte, hvor det er lettest at opnå tekniske løsninger - ikke hvor det er dybest eller mest lavvandet,” siger han.

Havvindlederen bemærker, at øgede omkostninger også har udgjort en betydelig udfordring for bundfast havvind, for eksempel i forsyningskæden - ud over øgede kapitalomkostninger.

”Men øgede omkostninger er en endnu større udfordring for flydende havvind. ”Det er en industri, der ikke er klar endnu. Omkostningerne skal ned over tid, efterhånden som vi opbygger volumen. Omkostningsstigningerne er ikke gode for accelerationen af flydende havvind. Øgede omkostninger betyder, at udviklingen af flydende havvind tager længere tid,” siger Berge.

Han henviser specifikt til Scotwind-projekterne, hvor han antager, at ”ingen er kommet særlig langt i deres projekter”.

Ud over omkostningsbilledet peger Berge også på kompleksiteten ved flydende havvind - hvorfor det ikke er hvem som helst, der kan bygge sådanne havvindmølleparker.

(Oversat af Deepl med yderligere redigering af Anne Filbert)