Ny investor gør det muligt for Deep Wind Offshore at accelerere væksten internationalt

”Investeringerne fra Octopus og vores forbindelse til norske kommuner sikrer et grundlag for fremtidig vækst på begge sider af Nordsøen,” siger topchefen for Deep Wind Offshore.
Deep Wind Offshore har som mål at bygge 10 GW havvind inden 2032. | Foto: Pr Deep Wind Offshore
Deep Wind Offshore har som mål at bygge 10 GW havvind inden 2032. | Foto: Pr Deep Wind Offshore

Det norske havvindselskab Deep Wind Offshore har i en pressemeddelelse meddelt, at det har fået Octopus Energy som ny investor. Det britiske selskab forvalter allerede 3,2 GW vedvarende energi i form af vind- og solparker i 13 lande.

”Med Octopus ombord vil Deep Wind Offshore kunne accelerere væksten internationalt og samtidig styrke vores position i Norge. Knutsen OAS, Haugaland Kraft og SKL har dannet det ideelle fundament for virksomheden og vil fortsat være vigtige ejere,” siger Knut Vassbotn, CEO i Deep Wind Offshore.

Deep Wind Offshore har som mål at bygge 10 GW havvind inden 2032 og har 2 GW i udviklingsfasen på projekter i Sydkorea. Knut Vassbotn mener, at Octopus vil styrke virksomhedens muligheder i både Norge og Storbritannien.

”Investeringen fra Octopus og vores forbindelse til norske kommuner sikrer, at vi ikke kun vil levere rigelig vedvarende energi, men også et fundament for fremtidig vækst på begge sider af Nordsøen,” siger Knut Vassbotn.

Octopus har tidligere meddelt, at selskabet planlægger at investere 20 milliarder dollars i havvind. Det svarer til cirka 140 milliarder kroner. Pengene til denne investering kommer udelukkende fra britiske pensionsfonde.

”Potentialet for havvind er enormt, og på mange måder er vi kun i begyndelsen af denne spirende industri. Jo flere havvindmølleparker, der bliver bygget over hele kloden, jo hurtigere kan vi reducere omkostningerne og skabe et mere sikkert energisystem for alle,” siger Zoisa North-Bond, der er adm. direktør for Octopus Energy Generation.

Allerede abonnent?Log ind her

Læs hele artiklen

Få adgang i 14 dage for 0 kr. Det kræver intet kreditkort, og du vil ikke overgå til et betalt abonnement efterfølgende.

Med din prøveperiode får du:

  • Adgang til alle låste artikler
  • Modtag vores daglige nyhedsbreve
  • Fuld adgang til vores app
Skal indeholde mindst 6 tegn
Skal indeholde mindst 2 tegn
Skal indeholde mindst 2 tegn

Få fuld adgang til dig og dine kollegaer

Start et gratis virksomhedsprøveabonnement

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også