Ørsteds voldsomme nedskrivninger på havmølleforretningen i USA udstiller de problemer og udfordringer, som projektudviklere og vindmølleindustrien i det hele taget står med og over for i øjeblikket. 

Et kursfald til Vestas-aktien på 4-5 pct. på nyhederne fra Ørsted er dog ”en hård reaktion”, vurderer aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank.

”Vestas er på vej til at arbejde sig ud af mange dårligdomme, og i det lys synes jeg faktisk, at det er en hård reaktion - også i forhold til, at de projekter som Ørsted har problemer med, ikke er med Vestas-vindmøller.”

”Men der er selvfølgelig også projekter, som Vestas har vundet, og som man forventer skal opføres i den tidsramme, som de her projekter, der nu volder Ørsted problemer, også ligger i. Der kan være noget frygt for, at der måske kommer nogle kunder og forlanger lavere priser end aftalt,” siger Jacob Pedersen til MarketWire om kursreaktionen.

Historisk stort fald i Ørsted-aktien

Ved middagstid onsdag ligger Vestas-aktien 4,5 pct. lavere i 161,60 kr. efter meldingen sent tirsdag fra Ørsted. Langt værre går det imidlertid for Ørsted, som er sendt ud i en historisk nedtur på børsen på 22 pct. til 436,50 kr. svarende til et fald i energikoncernens børsværdi på 51 mia. kr. på en enkelt dag.

Ørsted har foreløbigt nedskrevet 5 mia. kr. på sin udviklingsportefølje i USA som følge af højere priser på udstyr, forsyningsvanskeligheder og højere renter, men nedskrivningerne kan vokse sig større og nå helt op i 16 mia. kr., var meldingen tirsdag aften.

”Det er negativt, når den største havvindparkudvikler i verden, også den som jeg i hvert fald betragter som den mest effektive og bedste i klassen, kommer med sådan en meddelelse. Så bør alarmklokkerne ringe hos politikerne.”

”Det er et udtryk for, at fundamentet for at opføre havvindparker har rykket sig utroligt meget henover de seneste år med stigende omkostninger, stigende renter og så en ”ramp up” i forsyningskæden, som mange har svært ved at følge med i,” vurderer Jacob Pedersen.

Underskud i sektoren rammer investeringer

Efter at store underskud har præget vindmølleindustrien de seneste år, er det ifølge analysechefen ikke så overraskende, at forsyningskæden ikke investerer og ekspanderer i USA i det omfang, som er nødvendigt for at få markedet i gang.

Vindmølleproducenternes regnskaber har været alt andet end opløftende de seneste år, og selv Vestas, som holdt sig længst i plus af de store vestlige aktører, måtte i 2022 også notere et voldsomt underskud.

”Vestas var en af de sidste bastioner blandt vindmølleproducenterne, der ligesom faldt der i 2022, efter at Siemens Gamesa, GE og Nordex heller ikke har kunnet tjene penge de sidste to, tre fire år. Så der er ikke penge i kassen til at foretage de investeringer, som politikerne gerne vil have og som er nødvendige, hvis man vil have de her markeder op at stå,” siger Jacob Pedersen.

Svært at tjene penge på projekterne

”Når vi samtidig ser nogle priser på eksempelvis leje af havbund, som er stukket fuldstændigt af og som ret beset efterlader havvindparkudviklerne i en situation, hvor de får ufatteligt svært ved at tjene penge på deres projekter, så er der nogle alarmklokker, som skal blinke,” tilføjer han.

De senere år har det særligt været vindmølleproducenterne og deres forsyningskæde, der ”har båret prisen”, mens udviklerne faktisk tjente gode penge, men nu bliver havvindparudviklerne også ramt.

”Spørgsmålet er, hvornår forbrugerne skal mærke, at omstilling fra sort til grøn energi ikke er gratis. Hvis man gerne vil det her fra politisk side, så er man også nødt til at sikre sig, at rammebetingelserne bliver bedre,” vurderer Jacob Pedersen.