Siemens Energys udfordringer hober sig op og kan påvirke vindsektoren

Problemerne hos Siemens Gamesa kan på længere sigt rykke sektorens fokus tilbage på kvalitet, skriver Financial Times.
Foto: Pr / Siemens Gamesa
Foto: Pr / Siemens Gamesa

Kvalitetsproblemer hos Siemens Energys spanske datterselskab Siemens Gamesa viser sig at være langt værre end frygtet.

Det skriver Financial Times.

Da Siemens Energy i juni tog fuld kontrol over selskabets spanske vindmølle-joint venture, lød det, at det var det ”første træk i den rigtige retning”.

Inden for to uger blev det dog offentliggjort, at kvalitetsproblemerne hos Siemens Gamesa var langt værre end frygtet og kan koste op til 1 mia. dollar at løse, hvilket har sendt det tyske selskabs aktier ned med 30 pct., lyder det ifølge avisen.

Udfordringerne har fået Siemens til at suspendere forventningerne for året i Siemens Energy tilbage.

Kvalitetsproblemerne er det seneste tilbageslag for et selskab og en sektor, der de seneste år har været ramt af stigende omkostninger, stærk konkurrence og dyre tekniske problemer, der har medført tab trods en øget efterspørgsel på ren energi.

Siemens har offentliggjort få detaljer omkring fejlene med møllerne, der vurderes at kunne påvirke op mod 30 pct. af de pågældende modeller.

Siemens Gamesas rivaler har også oplevet kvalitetsproblemer i de seneste år, da industrien forsøger at producere større turbiner til lave priser på trods af stigende omkostninger.

Deidre Cooper, der er chef for bæredygtig kapital hos Ninety-One, peger på, at problemerne hos Siemens Gamesa på længere sigt kan vise sig at være hjælpsomme ved at rykke sektorens fokus tilbage på kvalitet, skriver Financial Times.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også