Vestas investerer i og udvider fabrikker i Colorado

Den danske vindmøllekoncern vil investere 40 mio. dollar i sine to fabrikker i Brighton og Windsor i delstaten.
Foto: vestas
Foto: vestas
AF MARKETWIRE

Vestas varmer op til et ventet boom i det amerikanske vindmarked. Den danske vindmøllekoncern vil nemlig investere 40 mio. dollar i sine to fabrikker i Brighton og Windsor i delstaten Colorado, hvor op mod 1000 medarbejdere mere skal ansættes de næste 18 måneder.

Det skriver Denver Business Journal.

Udvidelsen på de to fabrikker skyldes blandt andet, at Vestas vil starte produktion af V163-4,5 MW-turbiner i Colorado til det nordamerikanske marked, hvor Inflation Reduction Act, IRA, der blev vedtaget sidste sommer, og som de kommende år vil støtte den grønne omstilling med hundredvis af milliarder af dollar med direkte midler og med skatterabatter.

”Denne direkte investering i vores onshore-produktion vidner om vores hensigter om at opstille V163-4,5 MW-turbiner på tværs af Nordamerika for at støtte transitionen til ren energi,” udtaler Laura Beane, direktør i Vestas North America, i en pressemeddelelse.

Vingefabrikken i Windsor vil allerede begynde nyansættelserne i år, mens nacelle-produktionen i Brighton skal bruge flere folk i 2024.

Tilbage i 2021 reducerede Vestas ellers i Colorado, hvor flere hundrede ansatte blev afskediget, og hvor koncernen solgte sin fabrik i Pueblo.

Budgetkontoret i den amerikanske kongres har oprindeligt vurderet, at Inflation Reduction Act vil løbe op i udgifter for den amerikanske stat på 391 mia. dollar, men Goldman Sachs har sidenhen anslået, at beløbet kan ende over 1000 mia. dollar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også