Britisk energiminister: Rolls-Royce skal muligvis udvikle små atomkraftværker

Meldingen kommer i anledningen af lanceringen af en international konkurrence om at udvikle atomkraftværker.
Foto: Mik Eskestad
Foto: Mik Eskestad
AF MARKETWIRE

Den britiske producent af flymotorer, ingeniørgruppen Rolls-Royce, står ifølge Storbritanniens energiminister, Grant Shapps, i en ”gunstig position” til at udvikle teknologi til en ny generation af små atomkraftværker i landet.

Det skriver Financial Times.

Vurderingen kommer i forbindelse med, at energiministeren tirsdag lancerer en international konkurrence om at udvikle små atomkraftværker. Konkurrencen finder sted som led i den britiske regerings mål om, at 25 pct. af landets elektricitet skal være drevet af atomkraft i 2050. Til sammenligning udgør atomkraft 15 pct. af landets elektricitetskilder i dag.

Ifølge Financial Times har Rolls-Royce allerede modtaget 210 mio. pund i støtte fra regeringen til at udvikle små atomkraftværker.

Rolls-Royce er dog ikke den eneste virksomhed, der får lov til at prøve kræfter med udviklingen af den nye teknologi. Grant Shapps siger til avisen, at op til fire forskellige teknologier kan blive udtaget i den internationale konkurrence til at modtage finansiering fra den britiske regering til udviklingsarbejdet.

De amerikanske atomkraftværksudviklere GE Hitachi og X-Energy er blandt de selskaber, der er ved at udvikle forslag til konkurrencen.

Ifølge Financial Times vil de små atomkraftværker først kunne indvies i 2030’erne, men energiministeren forventer at have en liste med endelige finalister til at udvikle fremtidens små atomkraftværker klar til efteråret.

Den internationale konkurrence kommer oven på en årrække, hvor skiftende britiske regeringer har forsøgt at åbne nye atomkraftværker, men er blevet forhindret af forsinkelser og andre tilbageslag. Siden 2010 er der kun påbegyndt opførsel af et atomkraftværk i Storbritannien.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også