Wood Mackenzie: Sydamerikansk landvind kan vækste 122 procent frem til 2032

Mere end 41 GW kapacitet ser ud til at blive udbygget i de næste ni år. Det vil samlet give 75 GW på kontinentet i 2032. 
Brasilien kommer til at ligge i front i de kommende ni år med 23 GW og 56 pct. af al vækst på kontinentet. (Arkivfoto) | Foto: Adrian Dennis
Brasilien kommer til at ligge i front i de kommende ni år med 23 GW og 56 pct. af al vækst på kontinentet. (Arkivfoto) | Foto: Adrian Dennis

Landvindkapaciteten i Sydamerika ser ud til at tage et gevaldigt nøk opad i de kommende år. 

Ifølge en ny analyse fra Wood Mackenzie vil kontinentet se 41,2 GW ny kapacitet etableret frem til udgangen af 2032. 

Det vil dermed betyde, at Sydamerika rammer 75 GW landvind i 2032, skriver analysehuset. Brasilien kommer til at ligge i front i de kommende ni år med 23 GW og 56 pct. af al vækst på kontinentet.

”Tidligere har væksten i denne region været drevet af den regulerede proces via auktioner, men dette begyndte at ændre sig med en ny bølge af fri markedsaktivitet,” siger Kárys Prado, senioranalytiker i Power & Renewables hos Wood Mackenzie. 

”Vi vil se store aftagere fra den kommercielle og industrielle sektor flytte væk fra auktioner og migrere til det frie marked for at søge gunstige elkøbsaftaler. Dette vil i høj grad drive udbygningen i Sydamerika fremad, for det meste i Argentina, Brasilien, Chile og Peru. Mens mindre modne markeder som Colombia og Ecuador vil fortsat stole på det regulerede marked.”

Sydamerika er også blevet et markant større marked for mange udviklere og dermed også OEM’er. F.eks. har Vestas satset langt mere i Sydamerika. I første kvartal kunne mølleproducenten også se sit ordreindtag markant hjulpet på vej af Sydamerika, hvor Vestas på kvartalets næstsidste dag kunne annoncere sin største landvindordre nogensinde med bestillingen på 1.310 MW til to brasilianske projekter.

Det er dog ikke alle producenterne, der har samme erfaring med Brasilien. Landet har nemlig i mange år været kendetegnet ved en høj grad af indirekte lokaliseringskrav, hvor størstedelen af møllerne skal være bygget lokalt for at kunderne kan få adgang til billig projektfinansiering via udviklingsbanken, BNDES. Dermed er det umuligt at sælge møller uden. 

Senest har Siemens Gamesa måttet lægge sin møllefabrik i landet i hi på grund af store problemer med den 5.X-platform, som mølleproducenten ellers havde udset til at skulle gøre stor entre i Brasilien. Et træk, der altså gør det svært at blive en markant stortspiller på markedet. 

Til gengæld står andre på spring; i efteråret fortalte den kinesiske markedsleder Goldwind om sine ambitioner om at åbne en møllefabrik i landet med produktion allerede fra næste år.



Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også