Salget af elbiler stiger med 500.000 i EU

Interessen for de klimavenlige biler er steget med 102,4 pc.t i Danmark.
Elopladning til biler hos Shell. | Foto: Jens Dresling
Elopladning til biler hos Shell. | Foto: Jens Dresling

Starten af 2023 har været en god tid for elbiler i EU. Salget af de klimavenlige biler er nemlig steget med 500.000 i de første måneder af året, hvis man sammenligner med de første måneder af 2022.

Generelt går det fremad med salget af biler. Personbilsalget er nemlig steget med 18,5 pct. i hele EU og samtidig er markedsandelen af elbiler steget fra 9,6 til 13,8 pct., skriver De Danske Bilimportører i en pressemeddelelse.

”Det er glædeligt, at der fortsat er bedring i bilsalget på tværs af EU. Udviklingen i antallet af elbiler illustrerer hvor stærkt det går, og det er positivt, at vi i EU så tidligt på året har ramt en halv million nye elbiler,” siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører, i pressemeddelelsen.

Og netop elbilernes markedsandel er noget, der er stor udvikling i. I maj 2023 blev der indregistreret 129.847 elbiler i EU, hvilket er 70,9 pct. flere end sidste år. Over hele EU er der fremgang i salget af elbiler, hvor Finland, Grækenland og Belgien havde de største vækstrater på henholdsvis 230,1, 207,7 og 204,1 procent.

Helt så store tal kan Danmark ikke prale af, men også herhjemme stiger salget af elbiler med 102,4 pct..

Blandt de øvrige drivmidler steg antallet af hybridbiler med 27,6 procent, mens plug-in hybriderne oplevede et lille fald på 0,6 procent i maj. Samtidig kom der 12,6 procent flere benzinbiler på vejene, men markedet for dieselbiler gik tilbage med 2,9 procent.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også