Nyt rejsehold vil styrke samarbejde mellem stat og kommune i VE-udbygning

Tre styrelser går sammen om et nyt rejsehold, der skal hjælpe udviklingen af vedvarende energi på vej.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Et nyt rejsehold bestående af Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Plan- og Landdistriktsstyrelsen skal fremover hjælpe kommunerne med at udbygge produktionen af vedvarende energi.

Det skal ske gennem det nye rejseholds arbejde, hvis opgave bliver at styrke samarbejdet mellem staten og landets kommuerne, skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

Mere konkret skal rejseholdet bistå kommunerne i arbejdet med udbygningen og sparring om planlægningen til blandt andet miljøtilladelser og borgerinddragelse.

”Lokal forankring og vellykkede myndighedsprocesser er afgørende for at realisere hurtig udbygning af vedvarende energi på land. Derfor skal VE-rejseholdet fungere som en central enhed i staten, som løbende vil tage på besøg i landets kommuner, og hvor kommunerne kan stille spørgsmål og få vejledning og sparring på tværs af en række styrelser,” udtaler vicedirektør i Energistyrelsen Stig Uffe Pedersen.

Samtidig er det rejseholdets ambition at dele de forskellige kommuners erfaringer med andre kommuner, der står i samme situation.

”Plan- og Landdistriktsstyrelsen har allerede i dag et tæt samarbejde med landets kommuner om deres planlægning. Vi ser frem til en styrket dialog om planlægningen for VE-anlæg, hvor videndeling og faglig sparring er helt central for at nå målsætnin-gen om en firedobling af den samlede elproduktion fra solceller og vindmøller på land frem mod 2030,” udtaler direktør for Plan- og Landdistriktsstyrelsen Sigmund Lubanski.

Der af afsat midler til, at rejseholdet kan arbejde frem til 2026, hvorefter forløbet skal evalueres.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også